Mateus 20
Bagung Pinegsulutan et Empuꞌ (PLW) vs NVT
1 Neglahyun menulduꞌ i Jesus, kwan ye, “Itueng Pengmilikaʼt Empuꞌ dut langit samat kwantin. Kueldew nega nanew ne itueng Empuꞌ et ubasan apang menulus et mengengeradya et ubasan ye.
1 “Pois o reino dos céus é como o dono de uma propriedade que saiu de manhã cedo a fim de contratar trabalhadores para seu vinhedo.
2 Ganang negsulut dye ne et penengdan na sembatu pirak neng emas seng eldew, dye in pinekeradya ye ne dut ubasan ye.
2 Combinou de pagar uma moeda de prata por um dia de serviço e os mandou trabalhar.
3 Nanew gasi ya peuliꞌ et lisag siyam et meriklem dut tabuan, nekebiriꞌ ya ibang taaw na petiyeg-tiyeg lang na kaya gasi eluꞌ dye.
3 “Às nove da manhã, estava passando pela praça e viu por ali alguns desocupados.
4 Sinugid ye dut kedye, ‘Sumurung kew apang megkeradya dut daken neng ubasan, indyari beyaran ku kemyu et sukup neng penengdan.’
4 Contratou-os e disse-lhes que, no final do dia, pagaria o que fosse justo.
5 Indyari nemegkeradya dye ne. Nanew gasi ya tengeldew, bekeꞌ megtetelu lisag neʼt mapun, indyari kwantin nega binwat ye.
5 E eles foram trabalhar no vinhedo. Ao meio-dia e às três da tarde, fez a mesma coisa.
6 Ganang meglilima lisag neʼt mapun, nanew nega ya, nekebiriꞌ gasi peuliꞌ et ibang taaw, na petiyeg-tiyeg lang. Binres ye kedye, ‘Manu takuꞌ petiyeg-tiyeg kew lang atue mengsingapun na kaya pegkeredyanen?’
6 “Às cinco da tarde, estava outra vez na cidade e viu por ali mais algumas pessoas. ‘Por que vocês não trabalharam hoje?’, perguntou ele.
7 ‘Katew, kaya be megpekeradya damen!’ sambag dye. Indyari, negberes ya, ‘Baꞌ kwantin pelan, surung kew, indyari megkeradya dut daken neng ubasan.’
7 “‘Porque ninguém nos contratou’, responderam. “Então o proprietário disse: ‘Vão e trabalhem com os outros no meu vinhedo’.
8 “Megmemenginsarem ne, sinugid et empuʼt ubasan dut kenyeng tegepegewla, kwan, ‘Peningkagaꞌ ne mengeꞌ mengengeradya, penengdanan te ne dye, tegnanan dut emurian sumked dut timinagnaꞌ nengeradya tiꞌ.’
8 “Ao entardecer, mandou o capataz chamar os trabalhadores e pagá-los, começando pelos que haviam sido contratados por último.
9 Itueng mengeꞌ nemengeradya na negtagnaꞌ et meglilima lisag et mapun keterima et tegsembatu pirak neng emas.
9 Os que foram contratados às cinco da tarde vieram e receberam uma moeda de prata.
10 Indyari ganang kiminabiꞌ itueng mengeꞌ unang neketagnaꞌ in, keblan dye tuꞌ keterima dye nega et lumebi esentin, segwaꞌ kede sembatu kedye keterima gasi et sembatu pirak neng emas.
10 Quando chegaram os que foram contratados primeiro, imaginaram que receberiam mais. Contudo, também receberam uma moeda de prata.
11 Pegketerima dye in, nenawey dye dut empuʼt ubasan.
11 Ao receber o pagamento, queixaram-se ao proprietário:
12 Kwan dye, ‘Seng lisag ga negkeradya ating mengeꞌ emuri diminateng, sementaraꞌ megsingapun kay negsandal et lened et eldew. Manu gasi takuꞌ pinegseꞌsaliꞌ penengdan myu damen?’
12 ‘Aqueles trabalharam apenas uma hora e, no entanto, o senhor lhes pagou a mesma quantia que a nós, que trabalhamos o dia todo no calor intenso’.
13 “Indyari sinugid ye dut sembatu kedye, ‘Bilaꞌ, kaya lang peglupigen ku ikew. Diki be takuꞌ negsulut te et sembatu pirak neng emas lang et tengdan et pegkeradya mu?
13 “O proprietário respondeu a um deles: ‘Amigo, não fui injusto. Você não concordou em trabalhar o dia inteiro por uma moeda de prata?
14 Isiaꞌ dimu lang in, indyari mugad ke ne. Manu ganaꞌ baꞌ gaay ku tengdanan itieng emuri tiꞌ neng samat penengdan ku dimu in?
14 Pegue seu dinheiro e vá. Eu quis pagar ao último trabalhador o mesmo que paguei a você.
15 Kaya be takuꞌ mekedyari ku buwaten dut daken neng megeayan eset pengartaꞌ ku in? Etawa megimbeng ke lang sabab menaram aku?’ ”
15 É contra a lei eu fazer o que quero com o meu dinheiro? Ou você está com inveja porque fui bondoso com os outros?’.
16 Dut ketimpusan sinugid i Jesus, kwan, “Angkansa itieng mekeemuri, atin key mekeuna, bekeꞌ itieng mekeuna, atin key mekeemuri.”
16 “Assim, os últimos serão os primeiros, e os primeiros serão os últimos”.
17 Ganang eset dalan ne de Jesus petungul dut lungsud et Jerusalem, sineririꞌ ye itueng sempuluꞌ duwang pepengenaran ye. Sinugid ye kedye, kwan,
17 Enquanto subia para Jerusalém, Jesus chamou os doze discípulos e lhes disse, em particular, o que aconteceria com ele:
18 “Kinggaꞌ myu, tumungul tyu dut lungsud et Jerusalem. Duntin ipeelen eset mengeꞌ metaas neng pariꞌ bekeꞌ dut mengeꞌ menunulduꞌ et Keseraan aku, itueng Yegang et Taaw. Betangan dye aku et kemeteyan.
18 “Ouçam, estamos subindo para Jerusalém, onde o Filho do Homem será traído e entregue aos principais sacerdotes e aos mestres da lei. Eles o condenarão à morte
19 Pegketbes ibgey eset mengeꞌ tawʼt lein Judio. Inlelewen dye aku, penglepsan, bekeꞌ iransang dut krus seked patey. Segwaꞌ biyagen aku peuliꞌ et Empuꞌ dut iketlung eldew.”
19 e o entregarão aos gentios, para que zombem dele, o açoitem e o crucifiquem. No terceiro dia, porém, ele ressuscitará”.
20 Indyari kiminabiꞌ ki Jesus itueng esawa i Sebedeo, kebayaꞌ kenyeng mengeꞌ keyegangan. Maya gaay ye tewen, angkansa siminelukud ya dut teteyumanan i Jesus.
20 Então a mãe dos filhos de Zebedeu veio a Jesus com seus filhos. Ela se ajoelhou diante dele a fim de lhe pedir um favor.
21 “Enu takuꞌ gaay mu?” ingkut i Jesus kenye. Siminambag ya, kwan, “Teyen mebgey mu dut duwa neng keyegangan ku na mekearung eset abiꞌ mu dut dimung pengmilikan, sembatu dut tampaꞌ kewanan, indyari sembatu in dut tampaꞌ gibang.”
21 “O que você quer?”, perguntou ele. Ela respondeu: “Por favor, permita que, no seu reino, meus dois filhos se sentem em lugares de honra ao seu lado, um à sua direita e outro à sua esquerda”.
22 “Diki myu mekesewran itueng dimyung pegteewen,” kwan i Jesus eset kedye. “Metetasan myu be takuꞌ itueng tasa neng keliyutan na pegtetasan ku tuꞌ?” “Eꞌ be, mekedyari ne kami,” sambag dye.
22 Jesus respondeu: “Vocês não sabem o que estão pedindo! São capazes de beber do cálice que estou prestes a beber?”. “Somos!”, disseram eles.
23 Bineres i Jesus, “Itueng keliyutan na pegtetasan ku, metetasan myu nega pelan. Segwaꞌ lein daken mewanan et penggewman na baꞌ sinu takuꞌ marung dut daken neng tampaꞌ kewanan bekeꞌ dut daken neng tampaꞌ gibang. Itueng mengeꞌ eerungan na pegbersen myu tudyu dut mengeꞌ pegpenyapan et daken neng Amaꞌ Empuꞌ.”
23 Então Jesus disse: “De fato, vocês beberão do meu cálice. Não cabe a mim, no entanto, dizer quem se sentará à minha direita ou à minha esquerda. Meu Pai preparou esses lugares para aqueles que ele escolheu”.
24 Ganang nekingeg itue et mengeꞌ ibang sempulung pepengenaran, nemengiseg dye dut duwang megtipused.
24 Quando os outros dez discípulos souberam o que os dois irmãos haviam pedido, ficaram indignados.
25 Angkansa pinepekabiꞌ dye i Jesus bekeꞌ neres kedye, kwan, “Pegsesewren myu ne na mengeꞌ pegibuten et tawʼt atueʼt sengkedunyaan pengmilik banar dut ginsaʼt taaw na sukup kedye. Indyari mayang pegbentugen neng pegibuten, atin key meketuman.
25 Então Jesus os reuniu e disse: “Vocês sabem que os governantes deste mundo têm poder sobre o povo, e que os oficiais exercem sua autoridade sobre os súditos.
26 Segwaꞌ diki kwantin teyen buwaten myu. Erapun, sebarang sinu dimyu megaay megmendyaring bantug, atin key megmendyaring samat tindeg et ginsan.
26 Entre vocês, porém, será diferente. Quem quiser ser o líder entre vocês, que seja servo,
27 Indyari sebarang gaay megmendyaring pegibuten, atin key megmendyaring samat uripen dut mengeꞌ kebebayaꞌ ye.
27 e quem quiser ser o primeiro entre vocês, que se torne escravo.
28 Samat aku neng Yegang et Taaw na natuꞌ, diki apang timuruen, erapun apang menimuru sampay ibgey daken neng biyag apang mebawiꞌ kineldaman.”
28 Pois nem mesmo o Filho do Homem veio para ser servido, mas para servir e dar sua vida em resgate por muitos”.
29 Ganang pegugad si Jesus sampay mengeꞌ pepengenaran ye dut lungsud et Jeriko, mekansang taaw nemengsunud kedye.
29 Quando Jesus e seus discípulos saíam de Jericó, uma grande multidão os seguiu.
30 Maya duwang taaw naꞌ beleg megearung dut abiʼt dalan. Ganang mekingeg dye na megderateng ne si Jesus, dye tuꞌ nemengbensag ne, “Inupuꞌ i Surutan Dabid tagnaꞌ, meingasiꞌ ke ne damen!”
30 Dois cegos estavam sentados à beira do caminho e, quando souberam que Jesus vinha naquela direção, começaram a gritar: “Senhor, Filho de Davi, tenha misericórdia de nós!”.
31 Pinenugiran dye et mengeꞌ taaw bekeꞌ pegpetngew, segwaꞌ susulu ga nemeningkag, kwan, “Inupuꞌ i Surutan Dabid, meingasiꞌ ke ne damen!”
31 “Calem-se!”, diziam aos brados os que estavam na multidão. Eles, porém, gritavam ainda mais alto: “Senhor, Filho de Davi, tenha misericórdia de nós!”.
32 Nepetaren si Jesus, tiningkag bekeꞌ iningkut dye, “Enu takuꞌ gaay myu buwaten ku dimyu?”
32 Ao ouvi-los, Jesus parou e perguntou: “O que vocês querem que eu lhes faça?”.
33 Siminambag dye, “Begerar, uruiꞌ dameng mengeꞌ mata na mekebiriꞌ kay ne!”
33 Eles responderam: “Senhor, nós queremos enxergar!”.
34 Nekeingasiꞌ si Jesus dut kedye, indyari kinutew ye kedyeng mengeꞌ mata. Na megtuy dye nekebiriꞌ, pegketbes siminunud eset kenye.
34 Jesus teve compaixão deles e tocou-lhes nos olhos. No mesmo instante, passaram a enxergar e o seguiram.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Mateus 20, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.