Lucas 12

Bagung Pinegsulutan et Empuꞌ (PLW) vs NTLH

Sair da comparação
NTLH Nova Tradução na Linguagem de Hoje 2000
1 Ganang memegderateng mengeꞌ ribu-ribung mengeꞌ taaw angkan sengketaawan memekelbut net mengeꞌ sebayaꞌ dye, negberes mena si Jesus dut mengeꞌ pepengenaran ye kwan ye, “Na, meginget-inget kew dut pikembang et mengeꞌ Pariseo, ingin bersen kenyeng mepupulitika bekeꞌ mekekesewd.
1 Milhares de pessoas se ajuntaram, de tal maneira que umas pisavam as outras. Então Jesus disse primeiro aos discípulos:
2 Sabab kaya lang mengeꞌ pegtetekpan na diki metikwasan, bekeꞌ kaya lang mengeꞌ pegtetaguꞌ na diki mesewran.
2 Tudo o que está coberto vai ser descoberto, e o que está escondido será conhecido.
3 Baꞌ enu ipegberes myu dut kelingban, atin mekingeg pegdatek eldew. Na baꞌ enu kinines myu dut telinga, atin ibensag dut ginsaʼt taaw.”
3 Assim tudo o que vocês disserem na escuridão será ouvido na luz do dia. E tudo o que disserem em segredo, dentro de um quarto fechado, será anunciado abertamente.
4 “Sugiran ku kemyu mengeꞌ biꞌbilaꞌ, kasiꞌ myu pegtekutiꞌ sebarang mekepatey et bilug lang bekeꞌ pegketbes kaya ne mebutbuwat ye.
4 Jesus continuou:
5 Segwaꞌ ipebiriꞌ ku rimyu baꞌ sinu banar tekutan myu: Tekutiꞌ myu Empuꞌ Banar, sabab pegketbes mepatey ye bilug, maya gasi basag ye na menimbag dimyu dut Narkaꞌ. Eꞌ, sugiran ku kemyu, tekutiꞌ myu Empuꞌ dut Langit.
5 Vou mostrar a vocês de quem devem ter medo: tenham medo de Deus, que, depois de matar o corpo, tem poder para jogar a pessoa no inferno. Sim, repito: tenham medo de Deus.
6 Diki be limang mengeꞌ dignes pepelen et duwang siin? Segwaꞌ kaya misan sembatu kedye mekelipatan dut elepan et Empuꞌ.
6 — Por acaso não é verdade que cinco passarinhos são vendidos por algumas moedinhas? No entanto Deus não esquece nenhum deles.
7 Angkansa kas kewʼt takut, sabab lebing mergaꞌ kew dut mengeꞌ dignes. Deuluꞌ misan buek et ulu myu, ginsan mekeitung ye.”
7 Até os fios dos cabelos de vocês estão todos contados. Não tenham medo, pois vocês valem mais do que muitos passarinhos!
8 “Isugid ku dimyu, sebarang pengilala daken dut elepaʼt mengeꞌ taaw, megdemikian atin Yegang et Taaw mengilala gasi dimyu dut elepaʼt mengeꞌ dereakan et Empuꞌ.
8 Jesus disse ainda:
9 Segwaꞌ baꞌ sinu megmendiꞌ daken dut elepaʼt mengeꞌ taaw, megdemikian mendinan ku gasi ya dut elepaʼt mengeꞌ dereakan et Empuꞌ.
9 Mas aquele que disser publicamente que não é meu, o Filho do Homem também dirá diante dos anjos de Deus que essa pessoa não é dele.
10 Bekeꞌ, sebarang megberes et sagkaꞌ dut Yegang et Taaw, maapen nega. Segwaꞌ baꞌ sinu meres et meraat pasal Menungang Nakem naꞌ Empuꞌ, misan ingyan diki ne empunen.
10 — Quem falar contra o Filho do Homem será perdoado, porém quem
11 ‘Na baꞌ bibiten kew apang periksanen dut elepan et pegtimung-timungan et mengeꞌ pegibuten, bekeꞌ mengeꞌ kepulisan, kas kewʼt pegsusa baꞌ enukwan itubag myu etawa baꞌ enu ibres myu.
11 — Quando levarem vocês para serem julgados nas
12 Sabab Menungang Nakem naꞌ Empuꞌ, menulduꞌ dimyu baꞌ enu ipegberes myu dut atin neng lisag.’ ”
12 Pois naquela hora o Espírito Santo lhes ensinará o que devem dizer.
13 Maya sembatu dut kineldaman negsugid ki Jesus, kwan ye, “Menunulduꞌ, sugiriꞌ tipused ku pasal et pengartaꞌ kay na beginan ye ne aku.”
13 Um homem que estava no meio da multidão disse a Jesus: — Mestre, mande o meu irmão repartir comigo a herança que o nosso pai nos deixou.
14 Siminambag si Jesus kwan ye, “Lelaki, sinu nenggerar daken na mendyaring ukum etawa memagiꞌ dimyu?”
14 Jesus disse:
15 Indyari negberes dut mengeꞌ taaw, kwan ye, “Meginget-inget kew, etuaniꞌ myu ginsaʼt dagbes et rurundingan, sabab biyag et taaw kaya dut kesenangan et pemimiyag ye.”
15 E continuou, dizendo a todos:
16 Pegketbes sinugid itueng beleybey kwan ye, “Uma et sembatung mentiriꞌ nuaꞌ et menunga.
16 Então Jesus contou a seguinte parábola :
17 Indyari nepikir ye, kwanaꞌ ye ne in, ‘Enu ne buwaten ku? Sabab baha ne sisingled et legkew ku supaya puguan kuʼt mengeꞌ parey ku.’
17 Então ele começou a pensar: “Eu não tenho lugar para guardar toda esta colheita. O que é que vou fazer?
18 Indyari kwan ye, ‘A, sewd ku ne baꞌ enu buwaten ku. Iperungkat ku ne legkew ku, pegketbes megpetiyeg ku et kelaꞌ banar, indyari duntin ku ne puguan ginsaʼt mengeꞌ parey sampay mengeꞌ pengartaꞌ ku.’
18 Ah! Já sei! — disse para si mesmo. — Vou derrubar os meus depósitos de cereais e construir outros maiores ainda. Neles guardarei todas as minhas colheitas junto com tudo o que tenho.
19 Indyari sinugid ye nega, kwan, ‘Mekansang ne menunungang ginis neng pinemugu ku in, misan senu negang teun. Megpelahay-lahay ku mene, mengaan, menginum bekeꞌ meglami-lami.’
19 Então direi a mim mesmo: ‘Homem feliz! Você tem tudo de bom que precisa para muitos anos. Agora descanse, coma, beba e alegre-se.’ ”
20 Segwaꞌ Empuꞌ megsugid kenye, ‘Ikew naꞌ merupang. Itueng gebi biyag mu isien ku ne dut dimu. Na, sinu ne tiban megkemudalan et mengeꞌ ginsaʼt pinemanyap mu in?’ ”
20 Mas Deus lhe disse: “Seu tolo! Esta noite você vai morrer; aí quem ficará com tudo o que você guardou?”
21 Itue tinutup i Jesus, kwan ye, “Kwantin meinabu dut sebarang pemenimung et pemulawan dut diri dye, segwaꞌ kaya lang dut deklaʼt mentiriꞌ ye na pegsiyekan et Empuꞌ.”
21 Jesus concluiu:
22 Indyari negberes si Jesus dut mengeꞌ pepengenaran ye kwan ye, “Angkansa sugiran ku kemyu, kas kewʼt pegsusa pasal et dimyung biyag, baꞌ enu kanen myu, etawa pasal et bilug myu, baꞌ enu bedyuen myu.
22 Então Jesus disse aos seus discípulos:
23 Biyag lebi nega dut pegkaan, bekeꞌ bilug lebi nega dut mengeꞌ pegbadyuꞌ.
23 Pois a vida é mais importante do que a comida, e o corpo é mais importante do que as roupas.
24 Atin lang pemintangiꞌ myu, mengeꞌ uwak in; dye in kaya lang pemenasad etawa pemengeyg, bekeꞌ kaya lang kuren dye etawa legkew, segwaꞌ pemegumpenan dye et Empuꞌ. Kwanaꞌ mene kemyu lebing mergaꞌ dut Empuꞌ eset mengeꞌ begit.
24 Vejam os corvos: não semeiam, não colhem, não têm despensas nem depósitos, mas Deus dá de comer a eles. Será que vocês não valem muito mais do que os pássaros?
25 Sinu dimyu na baꞌ megsusa mekedyaring mekedugang et misan seng lisag dut biyag ye?
25 Qual de vocês pode encompridar a sua vida, por mais que se preocupe com isso?
26 Na baꞌ misan isek-isek neng ginis diki myu mebuwat, manu pegsusaan myu pasal et ibang ginis?
26 Portanto, se vocês não podem conseguir uma coisa assim tão pequena, por que se preocupam com as outras?
27 Atin lang pemintangiꞌ myu baꞌ enukwan megdeklaꞌ mengeꞌ belugbug in. Kaya lang atin pemegsensaraꞌ etawa pemenahiꞌ. Segwaꞌ sugiran ku kemyu, misan si Surutan Solomon, ya in metaas ne, segwaꞌ kaya lang nekepakay samat burak naꞌ itue e.
27 Vejam como crescem as flores do campo: elas não trabalham, nem fazem roupas para si mesmas. Mas eu afirmo a vocês que nem mesmo Salomão, sendo tão rico, usava roupas tão bonitas como uma dessas flores.
28 Na baꞌ enukwan pegpekayan et Empuꞌ mengeꞌ peperasen dut mengeꞌ tinimbasan, na tiban atue nega, pegdatek diklem tutungen ne dut apuy. Kwanaꞌ mene kemyu, diki ye pepekayan? U, mengeꞌ taaw na kaya kelaꞌ pegandel!
28 É Deus quem veste a erva do campo, que hoje está aqui e amanhã desaparece, queimada no forno. Então é claro que ele vestirá também vocês, que têm uma fé tão pequena!
29 Baꞌ kelaʼt atey myu ne pegkaan etawa inumen, endey lang, kasiꞌ myu pegsusaiꞌ baꞌ pasal lang et atin.
29 Portanto, não fiquem aflitos, procurando sempre o que comer ou o que beber.
30 Sabab itueng pinengkataʼt pegngeranen naꞌ taaw ating ginis pegsenseraan dye. Segwaꞌ pegsesewren nega et Amaꞌ myu na keilangan myu atin!
30 Pois os pagãos deste mundo é que estão sempre procurando todas essas coisas. O Pai de vocês sabe que vocês precisam de tudo isso.
31 Segwaꞌ tulusaꞌ myu mena pengmilikan et Amaꞌ Empuꞌ Banar, indyari itueng ginis pegtulusen myu ibgey nega et Empuꞌ dimyu.”
31 Portanto, ponham em primeiro lugar na sua vida o
32 “Kas kewʼt takut, kemyung pepengenaran ku misan sesenu kew lang neng banan, sabab negeayan et Empuꞌ Amaꞌ na ibgey ye dimyu pegbegbeg dut kenyeng pengmilikan.
32 Jesus continuou:
33 Ipegelnaꞌ myu mengeꞌ pusakaꞌ myu, indyari ipenabang myu dut mengeꞌ miskin. Baꞌ buwaten myu itue, samat kepulus kew pegsunuꞌ et sutsuput na diki meuley, kementirian myu ne dut Langit na kaya titimpusan. Na dun kaya lang menenakew bekeꞌ kaya aney na mengetket.
33 Vendam tudo o que vocês têm e deem o dinheiro aos pobres. Arranjem bolsas que não se estragam e guardem as suas riquezas no céu, onde elas nunca se acabarão; porque lá os ladrões não podem roubá-las, e as traças não podem destruí-las.
34 Sabab baꞌ embe mentiriꞌ myu, dun gasi mibut atey myu.”
34 Pois onde estiverem as suas riquezas, aí estará o coração de vocês.
35 Pegketbes, sinugid i Jesus, kwan ye, “Daran penyapen myu dut ulian ku, samat kemyung uripen, megpakay kew et teup naꞌ pinekayan mepengnaꞌ megkeradya, bekeꞌ daran myu ipedleg siluꞌ myu.
35 E Jesus disse ainda:
36 Samat mengeꞌ taaw na megtetagey et kedyeng begerar, baꞌ ingyan ipeuliꞌ ye teyeg dut bulun, supaya baꞌ meguliꞌ ne bekeꞌ ya sumegina ne, megtuy dye lang ya meukaban et tengleb.
36 Sejam como os empregados que esperam pelo patrão, que vai voltar da festa de casamento. Logo que ele bate na porta, os empregados vão abrir.
37 Mesukud sebarang mengeꞌ uripen baꞌ medetnganan et begerar dye na dye megbebtiꞌ. Erapun kwantin pelan isugid ku dimyu, peimeranan begerar in diri ye supaya megpelamak dut kenyeng uripen sampay ipearung ye dye dut kekanan sasat kenye megtetagey supaya sumukuꞌ dut mengeꞌ uripen esentin.
37 Felizes aqueles empregados que o patrão encontra acordados e preparados! Eu afirmo a vocês que isto é verdade: o próprio patrão se preparará para servi-los, mandará que se sentem à mesa e ele mesmo os servirá.
38 Mesukud sebarang mengeꞌ uripen na mebiriꞌ et begerar, na dye panyap misan ya dumateng et tengaꞌ gebi etawa kelang kueldew.
38 Eles serão felizes se o patrão os encontrar alertas, mesmo que chegue à meia-noite ou até mais tarde.
39 Segwaꞌ retiaꞌ myu itue: baꞌ empuʼt benwa sewd ye baꞌ ingyan dateng et menenakew, diki ye pesaran benwa ye mesled.
39 Lembrem disto: se o dono da casa soubesse a que hora o ladrão viria, não o deixaria arrombar a sua casa.
40 Megdemikian dimyu, keilangan megpanyap kew, sabab taka-taka, aku, atin Yegang et Taaw, dumateng ne kaya pegsesewren myu baꞌ eteg lisag irateng ku.”
40 Vocês, também, fiquem alertas, porque o
41 Si Pedro nengingkut kwan ye, “Begerar, pegsugiren mu itueng beleybey dut damen lang, etawa dut ginsan?”
41 Então Pedro perguntou: — Senhor, essa
42 Bineleybey i Jesus sambag ye kenye, kwan ye, “Baꞌ supama maya sembatung begerar sumurung dut ibang lungsud. Sinu ating metignaꞌ bekeꞌ mependey pengendelan et begerar, atin kumpet et ibang uripen supaya memagiꞌ kedye et mengeꞌ kekanen peldew-peldew.
42 O Senhor respondeu:
43 Mesukud ating nepengendelan na ya mebiriꞌ et begerar dut pegpeuliꞌ ye pegbuwaten ye sebarang pinesukuꞌ kenye in.
43 Feliz aquele empregado que estiver fazendo isso quando o patrão chegar!
44 Sugiran ku kemyu et keberbenaran, megmendyaring ipengandel ne kenye ginsaʼt pengartaꞌ ye.
44 Eu afirmo a vocês que, de fato, o patrão vai colocá-lo como encarregado de toda a sua propriedade.
45 Segwaꞌ baꞌ sugiren et uripen kwanen ye, ‘Mekwit-kwit nega peuliꞌ begerar.’ Angkansa tegnaan ye ne pemukulen iba yeng mengeꞌ uripen pelibun pelelaki, sampay eluen ye mengaan lang, bekeꞌ menginum seked lenguan.
45 Mas imaginem o que acontecerá se aquele empregado pensar que o seu patrão está demorando muito para voltar. E imaginem que esse empregado comece a bater nos outros empregados e empregadas e a comer e a beber até ficar bêbado.
46 Pegdateng et eldew keuliꞌ ne begerar ye, segwaꞌ diki ya mebtinan ye bekeꞌ mawam baꞌ eteg lisag irateng ye. Pegkaꞌ kwantin meretnganan et Empuꞌ, binesanen ye uripen in sampay iratun ye ya dut mengeꞌ lelegdengan et mengeꞌ taaw neng kaya mengandel.
46 Então o patrão voltará no dia em que o empregado menos espera e na hora que ele não sabe. Aí o patrão mandará cortar o empregado em pedaços e o condenará a ir para o lugar aonde os desobedientes vão.
47 “Sabab ating uripen na kaya awam dut kegeayan et kenyeng begerar, segwaꞌ diki negpanyap etawa kaya pegbuwaten ye baꞌ enu gaay et begerar ye, keterima ya et mekeldam na lipak.
47 — O empregado que sabe qual é a vontade do patrão, mas não se prepara e não faz o que ele quer, será castigado com muitas chicotadas.
48 Segwaꞌ sebarang awam, segwaꞌ megpemuwat et mengeꞌ bubuwaten na mekedyaring mekedusa, keterima gasi et pireng mengeꞌ lipak. Naꞌ, baꞌ sinu-sinu nepesukuan et kelaꞌ, kelaꞌ gasi tulusen kenye. Bekeꞌ dut pinepengendelan et kelaꞌ banar, kelaꞌ banar gasi tulusen kenye.”
48 Mas o empregado que não sabe o que o patrão quer e faz alguma coisa que merece castigo, esse empregado será castigado com poucas chicotadas. Assim será pedido muito de quem recebe muito; e, daquele a quem muito é dado, muito mais será pedido.
49 “Natuꞌ ku supaya mibit et apuy atuʼt dunyaꞌ, bekeꞌ nepedlegan ne teyen itue e!
49 Jesus continuou:
50 Segwaꞌ maya nega ketiksaan terimanen ku, atin nega pegrerasan ku seked ingga peꞌ meketuman itue daken.
50 Tenho de receber um batismo e como estou aflito até que isso aconteça!
51 Pikir myu natuꞌ ku be supaya mibit et kesenangan atuʼt dunya? ‘Diki! Segwaꞌ, pegbagiꞌbagiꞌ. Atin isugid ku banar dimyu.
51 Vocês pensam que eu vim trazer paz ao mundo? Pois eu afirmo a vocês que não vim trazer paz, mas divisão.
52 Aku tihad tiban sebaban maya lima angkansa dut sengbenwa na megkampi-kampi dye, telung ketawan mengandel daken atu dut duwa, antangan diki duwa atu dut telu.
52 Porque daqui em diante uma família de cinco pessoas ficará dividida: três contra duas e duas contra três.
53 Memeggatu-atu dye, amaꞌ atu dut yegang naꞌ lelaki, yegang naꞌ lelaki atu dut amaꞌ, induꞌ atu dut yegang naꞌ libun, yegang naꞌ libun atu dut induꞌ pengibanan naꞌ libun atu dut menempil naꞌ libun, bekeꞌ menempil naꞌ libun atu dut pengibanan naꞌ libun itueng ginisan aku sebaban.’ ”
53 Os pais vão ficar contra os filhos, e os filhos, contra os pais. As mães vão ficar contra as filhas, e as filhas, contra as mães. As sogras vão ficar contra as noras, e as noras, contra as sogras.
54 Sinugid i Jesus dut kineldaman kwan ye, “Atuʼt bangsa tyu, baꞌ mebiriꞌ myu kunem periribuwat mawaꞌ dut sedpan, isugid myu megtuy kwan myu, ‘Sibantuꞌ dumlek,’ asal atin meketuman.
54 Jesus disse também ao povo:
55 Na baꞌ dumres gasi selatan, sugiren myu, ‘Sibantuꞌ minit,’ asal meginit.
55 E, quando sentem o vento sul soprando, dizem: “Vai fazer calor.” E faz mesmo.
56 Mengeꞌ pebiꞌbiriꞌ! Sewd myu mengilala et periama et lugtaꞌ bekeꞌ lelengew, segwaꞌ manu diki myu mesewran mengilala et tiban neng penewnan, baꞌ enu meinabu?”
56 Hipócritas! Vocês sabem explicar os sinais da terra e do céu. Então por que não sabem explicar o que querem dizer os sinais desta época?
57 “Manu diki myu meukum dut diri myu baꞌ enu metignaꞌ?
57 E Jesus terminou, dizendo:
58 Baꞌ maya menindal et bebentanan dut mengeꞌ ukum, dut dalan nega sulayiꞌ myu ne na kemyu megsulut-sulut. Baꞌ diki myu buwaten samat kwantin, kaluꞌ reyaken kew dut elepaʼt ukuman. Indyari ibgey keʼt ukum dut pulis, naꞌ seked ikew pirisuen ye.
58 Se alguém fizer uma acusação contra você e levá-lo ao tribunal, faça o possível para resolver a questão enquanto ainda está no caminho com essa pessoa. Isso para que ela não o leve ao juiz, o juiz o entregue ao guarda, e o guarda ponha você na cadeia.
59 Isugid ku dimyu, diki kew ipeliwan seked myu mebeyaran ginsan multa myu, sampay diki ne kurangan misan sembatu siin.”
59 Eu lhe afirmo que você não sairá dali enquanto não pagar a multa toda.

Ler em outra tradução

Comparar com outra

Estude este capítulo no WhatsApp

Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 12, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.