Atos 9
Bagung Pinegsulutan et Empuꞌ (PLW) vs NTLH
1 Sasat nega, mebasag nega pegsesenggupan i Saulo menungsang bekeꞌ imeteyen mengeꞌ pepengenaran i Begerar Jesus Kristo. Angkansa, sinurungan ye ating pegibuten et ginsan naꞌ pariꞌ.
1 Enquanto isso, Saulo não parava de ameaçar de morte os seguidores do Senhor Jesus. Ele foi falar com o Grande Sacerdote
2 Nengangat ya et mengeꞌ surat tudyu dut mengeꞌ benwa neng pegtingtimungan et mengeꞌ Judio dut Damasko apang sebarang mebianan ye neng memegsusunud et Dalan i Jesus Kristo, misan sinu asal, elewen ye, pelibun, pelelaki. Pungpungen ye dye apang pemiten ye dye ipemeuliꞌ dut Jerusalem.
2 e pediu cartas de apresentação para as sinagogas da cidade de Damasco. Com esses documentos Saulo poderia prender e levar para Jerusalém os seguidores do Caminho do Senhor que moravam ali, tanto os homens como as mulheres.
3 Ganang megkekabiꞌ ne pegpanew i Saulo dut lungsud et Damasko, sekaliꞌ nenyar dut pelitlibut kenye siluꞌ neng kepupulew banar teyeg dut langit.
3 Mas na estrada de Damasco, quando Saulo já estava perto daquela cidade, de repente, uma luz que vinha do céu brilhou em volta dele.
4 Angkansa, tinegsurmed ye et lugtaꞌ, bekeꞌ nekingeg ye sembatung beres, kwan, “Saulo! Saulo! Manu takuꞌ pegsungsangen mu aku?”
4 Ele caiu no chão e ouviu uma voz que dizia:
5 “Sinu ke takuꞌ selus, Begerar?” ingkut ye. “Aku ne tuꞌ si Jesus neng pegsungsangen mu in,” sambag gasi et ating beres in.
5 — Quem é o senhor? — perguntou ele. A voz respondeu:
6 “Segwaꞌ, tiyegiꞌ ne, bekeꞌ sumled ne et lungsud, isugid dimu duntin baꞌ enu teup keredyanen mu.”
6 Mas levante-se, entre na cidade, e ali dirão a você o que deve fazer.
7 Naꞌ, nemeketaren bekeꞌ kaya nemekegibek mengeꞌ taaw gasi neng memegbebayaꞌ ki Saulo in. Mekekingeg dyeʼt beres, segwaꞌ kaya gasi mekebiriꞌ dye misan enu.
7 Os homens que estavam viajando com Saulo ficaram parados sem poder dizer nada. Eles ouviram a voz, mas não viram ninguém.
8 Timinyeg si Saulo bekeꞌ minukrat ye mata ye. Segwaꞌ kaya ne meketuun. Angkansa dinundun dye mene ya seked dut Damasko.
8 Saulo se levantou do chão e abriu os olhos, mas não podia ver nada. Então eles o pegaram pela mão e o levaram para Damasco.
9 Seled telung eldew na ya kaya lang neketuun sampay kaya gasi nekekaan misan nekeinum kaya.
9 Ele ficou três dias sem poder ver e durante esses dias não comeu nem bebeu nada.
10 Dut Damasko, maya gasi sembatung pengenaren i Jesus, ingaran ye si Ananias. Dut penerebinbin ye, tiningkag ya et Empuꞌ, kwan, “Ananias!” “Eꞌ, itue ku, Begerar!” sambag i Ananias.
10 Em Damasco morava um seguidor de Jesus chamado Ananias. Ele teve uma visão, e nela apareceu o Senhor, chamando: Ele respondeu: — Aqui estou, Senhor!
11 Sinugid kenye et Begerar Jesus, kwan, “Pegpanyap bekeꞌ sumurung ke dut benwa i Judas dut dalan pegngeranen et Metignaꞌ. Ingkutaꞌ duntin taaw na pegngeranen et si Saulo naꞌ tawʼt Tarso. Megpenelangin ya tiban dut Empuꞌ,
11 E o Senhor lhe disse:
12 bekeꞌ dut penerebinbin ye tiꞌ, nebiriꞌ ye sembatung lelaki, ingaran ye si Ananias na siminled, tebes kunuꞌ dinpen i Ananias et keremut ye apang ketuun peuliꞌ ya in.”
12 e teve uma visão. Nela apareceu um homem chamado Ananias, que entrou e pôs as mãos sobre ele a fim de que ele pudesse ver de novo.
13 Segwaꞌ siminambag si Ananias, kwan, “Eꞌ, Empuꞌ, nekingeg ku ne dut mengeꞌ kineldaman naꞌ pasal et ating taaw, baꞌ enukwan yaat et ginis neng kineradya ye dut mengeꞌ taaw mu dut Jerusalem.
13 Ananias respondeu: — Senhor, muita gente tem me falado a respeito desse homem e de todas as maldades que ele fez em Jerusalém com os que creem no Senhor.
14 Sampay diminateng ya atuʼt Damasko na maya puhun yeʼt mengeꞌ pegibuten banar et mengeꞌ pariꞌ, apang pengelewen ye ginsan kay na mengempuꞌ dimu.”
14 E agora ele veio aqui a Damasco com autorização dos chefes dos sacerdotes para prender todos os que te adoram.
15 Segwaꞌ sugid kenye et Begerar Jesus, kwan, “Surung dun, sabab itueng taaw e ginaay ku. Ya usalen ku apang mebunayag bebresen ku dut mengeꞌ tawʼt lein Judio sampay dut mengeꞌ memegbeg dye, bekeꞌ dut mengeꞌ tawʼt Israel.
15 Mas o Senhor disse a Ananias:
16 Sabab ipebiriꞌ ku ki Saulo ginsan baꞌ enukwan keliyutan neng keilangan lebayan ye, sabab lang et aku sampay bebresen ku.”
16 Eu mesmo vou mostrar a Saulo tudo o que ele terá de sofrer por minha causa.
17 Netuman, siminurung si Ananias bekeꞌ siminled et benwa. Indyari dinpen yeʼt keremut ye si Saulo. Kwan ye, “Bilaꞌ naꞌ Saulo. Pinesurung aku atue et Begerar, si Jesus neng nepebiriꞌ et dimu in dut dalan tiꞌ, ganang megsusurung ke teyen tudyu atue. Pinesurungan ye daken ikew apang, kunuꞌ, ketuun ke peuliꞌ, bekeꞌ meipnuꞌ ke et Nakem et Empuꞌ.”
17 Então Ananias foi, entrou na casa de Judas, pôs as mãos sobre Saulo e disse: — Saulo, meu irmão, o Senhor que me mandou aqui é o mesmo Jesus que você viu na estrada de Damasco. Ele me mandou para que você veja de novo e fique cheio do Espírito Santo.
18 Naꞌ sekaliꞌ maya neregdag antang samaʼt sisiꞌ in eset mengeꞌ mata i Saulo sampay neketuun ne ya. Timinyeg ya megtuy apang pebewtismu.
18 No mesmo instante umas coisas parecidas com escamas caíram dos olhos de Saulo, e ele pôde ver de novo. Ele se levantou e foi batizado;
19 Nekekaan ne ya, bekeꞌ negulinan peuliꞌ pemegmesagan ye.
19 depois ele comeu alguma coisa e ficou forte como antes. Saulo ficou alguns dias com os seguidores de Jesus em Damasco.
20 Pinenled ye sekaliꞌ mengeꞌ benwa neng pegtitingtimungan et mengeꞌ Judio. Pinabar ye duntin pasal et ki Jesus na Ya ne Yegang et Empuꞌ.
20 E começou imediatamente a anunciar Jesus nas sinagogas , dizendo: — Jesus é o Filho de Deus.
21 Nemegliluꞌ sebarang nekekingeg, angkansa, nemegingkut-ingkut, kwan dye, “Diki be itue neng taaw e dut Jerusalem naꞌ nengimatey et sebarang mengempuꞌ ki Jesus? Diki be inatuꞌ ye tiban apang elewen ye dye bekeꞌ pemungpungen sampay ipemeuliꞌ ye dye dut pegibuten banar et pariꞌ tiꞌ?”
21 Todos os que ouviam Saulo ficavam admirados e perguntavam: — Não é este o homem que em Jerusalém estava matando todos os seguidores de Jesus? Não foi ele que veio até aqui para prender e levar essa gente aos chefes dos sacerdotes?
22 Segwaꞌ, luwas nega nasag banar pengabar i Saulo bekeꞌ mepangger pegpebnar ye na si Jesus atin ne Kristo. Pegdaagen ye mengeꞌ Judio neng memeglelegdeng et Damasko. Angkansa kaya lang memekesambag dye et kenye.
22 Mas as mensagens de Saulo se tornavam cada vez mais poderosas. E as provas que ele apresentava de que Jesus era o Messias eram tão fortes, que os judeus que moravam em Damasco não sabiam o que dizer.
23 Pegtalib et mekansang naꞌ eldew, nemegtimung ating mengeꞌ Judio apang pegsulutan dye imeteyen si Saulo.
23 Muitos dias depois, os judeus de Damasco se reuniram e resolveram matá-lo,
24 Segwaꞌ, sewd i Saulo ne ating paru kenye in. Eldew gebi apaꞌ dye kenye dut lelengewan et lungsud apang imeteyen ya.
24 mas Saulo ficou sabendo do plano deles. Eles vigiavam os portões da cidade dia e noite para o matar.
25 Segwaꞌ, peggebi nemenunuꞌ kenye set kelang tibung mengeꞌ memegsunud kenye in, bekeꞌ tinuntun dye ya dut sembelang metaas na bakud neng batu et Damasko.
25 Mas certa noite os seguidores de Saulo o puseram dentro de um cesto e o desceram por uma abertura que havia na muralha da cidade.
26 Pegdateng i Saulo dut lungsud et Jerusalem, sinulayan ye kepelamud dut mengeꞌ mengengandel i Jesus duntin. Segwaꞌ kaya lang nemengandel dye na si Saulo mengengandel gasi ki Jesus saliꞌ dye. Angkansa, nemenakut dye ginsan et kenye.
26 Saulo foi para Jerusalém e tentou juntar-se aos seguidores de Jesus. Porém todos tinham medo dele porque não acreditavam que ele também era seguidor de Jesus.
27 Segwaꞌ, ginayat ya i Bernabe bekeꞌ inibutan ye dut mengeꞌ bibilinan tiꞌ. Pinabar ye dut kedye baꞌ enukwan pegkebiriꞌ i Saulo et Begerar Jesus bekeꞌ nemisara ki Saulo Begerar ganang dut dalan tiꞌ. Tinuturan ye gasi baꞌ enukwan urem i Saulo nengabar et pasal i Jesus Kristo dut Damasko.
27 Então Barnabé veio ajudá-lo e o apresentou aos apóstolos . E lhes contou como Saulo tinha visto o Senhor no caminho e como o Senhor havia falado com ele. Barnabé também contou como, em Damasco, Saulo, pelo poder do nome de Jesus, havia anunciado corajosamente o evangelho .
28 Angkansa, liminegdeng si Saulo et kedye tetegeyan bekeꞌ rinurut dye Jerusalem. Nengurem gasi duntin negpabar et pasal et Begerar neng si Jesus.
28 Depois disso Saulo ficou com eles, andando por toda parte em Jerusalém; e, pelo poder do nome do Senhor, ele anunciava corajosamente o evangelho.
29 Nekebisara-bisara nega bekeꞌ nengdawa et mengeꞌ Judio neng megberes et Griego. Segwaꞌ, pinaru dye ya imeteyen.
29 Ele também conversava e discutia com os judeus que tinham sido criados fora da terra de Israel, mas eles procuravam um jeito de matá-lo.
30 Ganang nebaran itue et mengeꞌ ketipusdan neng mengengandel, insiꞌ dye si Saulo dut lungsud et Sesarea bekeꞌ pineuliꞌ dut lungsud et Tarso.
30 Quando os irmãos souberam disso, levaram Saulo até a cidade de Cesareia e depois o mandaram para a cidade de Tarso.
31 Angkansa, tinaren menunungsang, negkesenangan mengeꞌ ketingtimungan et mengengandel dut sengkelungsuran et Judio bekeꞌ et Galilea sampay et Samaria. Negpangger bekeꞌ kiminansang dye sabab et tabang et Nakem et Empuꞌ. Nemengebiyagan dye et maya takut dut Empuꞌ.
31 Em toda a região da Judeia, Galileia e Samaria, a Igreja estava em paz. Ela ficava cada vez mais forte, crescia em número de pessoas com a ajuda do Espírito Santo e mostrava grande respeito pelo Senhor Jesus.
32 Negpewpanew si Pedro apang mesumbaley ye mengeꞌ mengengandel neng memeglelegdeng dut Lida.
32 Pedro viajava por toda parte. Um dia foi visitar o povo de Deus que morava na cidade de Lida.
33 Duntin nebiriꞌ ye sembatung lelaki na ingaran ye si Eneas. Pebubuntul itueng taaw walung teun ne sabab et patey mengeꞌ ugat ye.
33 Encontrou ali um homem chamado Eneias, que era paralítico e fazia oito anos que não saía da cama.
34 Mendyari, neres et kenye si Pedro, kwan, “Eneas! Pinenunga ke ne i Jesus Kristo. Pegbangun ne bekeꞌ igmetaꞌ ne igaan mu in!” Nekebangun sekaliꞌ bekeꞌ neketiyag ga in si Eneas.
34 Pedro lhe disse: — Eneias, Jesus Cristo já curou você. Levante-se e arrume a sua cama. Na mesma hora Eneias se levantou.
35 Nemekebiriꞌ kenye ginsan neng tawʼt Lida bekeꞌ tawʼt Saron. Angkansa, nemengandel dye et Begerar Jesus.
35 Então todos os moradores da cidade de Lida e da região de Sarom viram isso e se converteram ao Senhor.
36 Na dut lungsud et Jopa, maya gasi sembatung libun naꞌ mengengandel. Ingaran ye si Tabita. Et Griego, ingaran ye si Dorkas, gay bersen Usa. Mekansang menungang keradya ye naꞌ mengeꞌ penabang ye mengeꞌ kemiskinan.
36 Na cidade de Jope havia uma seguidora de Jesus chamada Tabita. (Este nome em grego é Dorcas .) Ela usava todo o seu tempo fazendo o bem e ajudando os pobres.
37 Mendyari negsakit ye et ating masa seked natey. Indyari nebesan ne bilug ye bekeꞌ dinatun itue dut dibuwat seled bibilik.
37 Naqueles dias Dorcas ficou doente e morreu. Lavaram o corpo dela e depois o puseram num quarto do andar de cima.
38 Mekabiꞌ gasi lungsud et Jopa dut lungsud et Lida. Angkansa, ganang nebaran et mengeꞌ mengengandel na dut Lida si Pedro, pinedeakan dye ya et duwang kelelekian apang engaten dye ki Pedro na kwan, “Ketikasaꞌ bayaꞌ mena sekaliꞌ damen dut Jopa.”
38 Jope ficava perto de Lida. Quando os seguidores de Jesus em Jope souberam que Pedro estava em Lida, enviaram dois homens para levar-lhe o seguinte recado: — Por favor, venha depressa até Jope!
39 Angkansa tuminyeg si Pedro bekeꞌ nibut kedye. Pegdateng duntin, pineribuwat dye ya dut bibilik. Sekaliꞌ, ginsan neng mengeꞌ kelilibunan naꞌ nebebeluan in nemengabiꞌ et kenye naꞌ memegsisiyak. Pepebiriꞌ dye ki Pedro mengeꞌ tapis sampay ibang repanen neng pinemaal i Dorkas kwiʼt tagnaʼt pebibiyag nega ya.
39 Então Pedro se aprontou e foi com eles. Quando chegou lá, eles o levaram para o quarto de cima. Todas as viúvas ficaram em volta dele, chorando e mostrando os vestidos e as outras roupas que Dorcas havia feito quando ainda vivia.
40 Mendyari, pineliwan dye ginsan i Pedro. Siminelukud ya bekeꞌ nenelangin dut Empuꞌ. Pegketbes, tineyuma ye ating patey bekeꞌ kwan ye, “Tabita, pegbangun ne!” Negmukrat mena si Tabita, bekeꞌ pegbiriꞌ ye tuꞌ si Pedro, negbangun ya sampay narung.
40 Então Pedro mandou que todos saíssem do quarto e em seguida se ajoelhou e orou. Depois virou-se para o corpo de Dorcas e disse: — Tabita, levante-se! Ela abriu os olhos e, quando viu Pedro, sentou-se.
41 Kineptan i Pedro lengen i Tabita apang ketiyeg. Pegketbes pinetingkag i Pedro mengeꞌ mengengandel bekeꞌ ating mengeꞌ libung nebebeluan. Pineteyuma ye et kedye si Tabita na biyag.
41 Pedro pegou-a pela mão e ajudou-a a ficar de pé. Em seguida chamou toda a gente da igreja, inclusive as viúvas, e a entregou a eles viva.
42 Limingkep itueng abar dut sengkelungsuran et Jopa. Mekansang mengeꞌ taaw na nemengandel ne dut Begerar Jesus.
42 As notícias a respeito disso se espalharam por toda a cidade de Jope, e muitos creram no Senhor.
43 Nekwit gasi legdeng dut Jopa i Pedro dut ki Simon neng mememetuug et mengeꞌ kulit.
43 E Pedro ficou lá muitos dias, na casa de um curtidor de couros chamado Simão.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Atos 9, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.