Tiago 2

Wusyep Bwore tikin Got (URT) vs NVT

Sair da comparação
NVT Nova Versão Transformadora
1 Lenge toꞌ tatai ŋam! Ŋoihmbwaip yip si teŋeime Jisas Krais, Lahmborenge poi, kin miyeꞌ ŋaiye yirise supule. Taꞌe luku pe, ŋoihme ŋaiye pa yende nihararme lenge miyeꞌ ŋaiye yambaꞌe naŋ embere, kut yip pa yiche yumbune lenge ŋaipwa ŋiꞌ.
1 Meus irmãos, como podem afirmar que têm fé em nosso glorioso Senhor Jesus Cristo se mostram favorecimento a algumas pessoas?
2 O ŋupe ŋaiye miyeꞌ lowe ende dendeꞌ hihyilih bwore, topoꞌe miyeꞌ ŋaipwa ŋiꞌ ende hindi yate yoto yukoh lotu.
2 Se, por exemplo, alguém chegar a uma de suas reuniões vestido com roupas elegantes e usando joias caras, e também entrar um pobre com roupas sujas,
3 Pe yip pa hriphrip me miyeꞌ ŋaiye dendeꞌ hihyilih bwore pe, yip pa yinime kin tuꞌe leꞌe na, “Iyai, ote orp luh bwore leꞌe.” Kut pa yinime miyeꞌ ŋaipwa ŋiꞌ tuꞌe leꞌe na, “El gin el liki” lakai “Ote orp guh kekep sehei me ŋihip ŋam.”
3 e vocês derem atenção ao que está bem vestido, dizendo-lhe: “Sente-se aqui neste lugar especial”, mas disserem ao pobre: “Fique em pé ali ou sente-se aqui no chão”,
4 Ŋaiye pa yende tuꞌe luku no, pa yiche yumbune ŋaipwa ŋiꞌ pe, yip yende pupwa. Pe luku taꞌe ŋaiye yip yiyarꞌe lenge Kristen syeꞌ topoꞌe ŋoihmbwaip pupwa yip. Yip yukur ŋoiheryembe nange poi lalme ŋahilyeh no, pa yende bwore me tinge, pakai. Yip yiyarꞌe tinge jande ŋoihmbwaip pupwa yip.
4 essa discriminação não mostrará que agem como juízes guiados por motivos perversos?
5 Lenge toꞌ tatai ŋam, yusyunde! Yip sisyeme bworerme nange Got somohonme si nalaŋatme ŋaipwa ŋiꞌ ŋoto kekep lalme ŋaiye tinge ka papararme ŋoihmbwaip bwore kin. Kom lenge haiten yetekeꞌe tinge nange tinge pupwa luh paka pakaiye. Kut somohonme Got ŋupwaiꞌe wusyep nange ka ende miꞌme tinge. Detale, tinge yende nihararme kin no, ka yila yurp yoto lemame kitikin.
5 Ouçam, meus amados irmãos: não foi Deus que escolheu os pobres deste mundo para serem ricos na fé? Não são eles os herdeiros do reino prometido àqueles que o amam?
6 Kom yip yangange hiꞌe yal lenge ŋaipwa ŋiꞌ. Ŋoiheryembe bworerme, lahmende ŋaiye tawe yip no, kin yal yip mane, topoꞌe kin kete yip nal kot? Ŋai uku lenge miyeꞌ lowe yende.
6 Mas vocês desprezam os pobres! Não são os ricos que oprimem vocês e os arrastam aos tribunais?
7 Kom lenge miyeꞌ lowe yanange wusyep hiꞌe, topoꞌe wusyep molohe yalme Jisas Krais. Kut Got si nalaŋatme naŋ bwore tikin Krais nal me yip.
7 Não são eles que difamam aquele cujo nome honroso vocês carregam?
8 O ŋaiye yip pa yusyunde wusyep erŋeme ŋendehei tikin Lahmborenge no, pa yende junde pe, wusyep ŋaiye sai nato Tup tikin Got ŋanange na, “Ende nihararme lenge toꞌ tatai tuꞌe ŋaiye nin ŋende nihararme nitei.” Ŋaiye pa junde yaŋah uku pe, yip yende miꞌ supule.
8 Sem dúvida vocês fazem bem quando obedecem à lei do reino conforme dizem as Escrituras: “Ame seu próximo como a si mesmo”.
9 Ŋaiye na iyarꞌe lenge miyeꞌ lowe nange tinge bwore, kut lenge ŋaipwa ŋiꞌ pupwa pe, luku nin si ŋende hwap, topoꞌe ni noworꞌe wusyep erŋeme.
9 Mas, se mostram favorecimento a algumas pessoas, cometem pecado e são culpados de transgredir a lei.
10 O lahmende ŋaiye gande wusyep erŋeme lalme, kom kin ŋoworꞌe ende pe, luku ki taꞌe ŋaiye kin si ŋoworꞌe wusyep erŋeme lalme.
10 Pois quem obedece a todas as leis, exceto uma, torna-se culpado de desobedecer a todas as outras.
11 Yip sisyeme ŋaiye Got ŋanange taꞌe leꞌe na, “Yukur yip pa yende niŋ pinip yar.” Topoꞌe ki plihe ŋanange na, “Yukur yip pa yonombe miyeꞌ ende, na pakai.” Kom ŋaiye yukur yip yende niŋ pinip yar, kut yip yoworꞌe wusyep erŋeme ŋaiye yonombe miyeꞌ pe, yip si yoworꞌe wusyep erŋeme lalme.
11 Pois aquele que disse: “Não cometa adultério”, também disse: “Não mate”. Logo, mesmo que não cometam adultério, se matarem alguém, transgredirão a lei.
12 Taꞌe luku pe, wusyep ŋaiye pa yininge, topoꞌe ŋaimune ŋaiye pa yende pe, ŋoiheryembe na, mindemboi pa jin wusyep me ŋaiye yip yende nihararme lenge mitiŋ, lakai pakai. Pa junde wusyep erŋeme ŋaiye pa yende niharar lenge mitiŋ pe, pa yurp hlaininge.
12 Portanto, em tudo que disserem e fizerem, lembrem-se de que serão julgados pela lei que os liberta.
13 Ŋaiye miyeꞌ yukur ŋoihsipe hwap miyeꞌ ende pe, Got yukur ka ŋoihsipe hwap miyeꞌ uku. Kom miyeꞌ ŋaiye ŋoihginirme miyeꞌ ende pe, se ka yohe wusyep.
13 Não haverá misericórdia para quem não tiver demonstrado misericórdia. Mas, se forem misericordiosos, haverá misericórdia quando forem julgados.
14 Lenge Kristen toꞌ tatai ŋam, ŋaiye miyeꞌ ende ka ininge na, “Ŋoihmbwaip ŋam teŋeime Krais”, kom ŋaiye kin yukur ŋende ŋoihmbwaip bwore pe, ŋoihmbwaip kin ŋaiye teŋeime Lahmborenge pupwa luh paka pakaiye. Pe luku yukur ka ungwisme kin ŋaiye ka yohe kot tikin Got mindemboi. Pakai supule.
14 De que adianta, meus irmãos, dizerem que têm fé se não a demonstram por meio de suas ações? Acaso esse tipo de fé pode salvar alguém?
15 Ŋupe ŋaiye lenge toꞌ tatai syeꞌ, lakai moihe mihyen syeꞌ seheiꞌe hihyilih ŋaiye tinge ka dendeꞌ, topoꞌe tinge seheiꞌe ŋai pe, nin na ini lenge tuꞌe lai?
15 Se um irmão ou uma irmã necessitar de alimento ou de roupa,
16 Tatame ŋaiye na ini lenge tuꞌe leꞌe na, “Pa yil pe, Lahmborenge ka orp topoꞌe yip! Yip pa hriphrip ŋaiye pa dendeꞌ hihyilih bworere, topoꞌe yono ŋai embere.” Kom yip yukur yangange ŋaimune ŋaiye ka ungwisme tinge. Tinge teter seheiꞌe ŋaiꞌe ŋaiꞌe.
16 e vocês disserem: “Até logo e tenha um bom dia; aqueça-se e coma bem”, mas não lhe derem alimento nem roupa, em que isso ajuda?
17 Bilip ki ŋahilyeh taꞌe luku. Ŋaiye bilip yip yukur yende bongolme ŋoiheryembe yip no, yukur yip yungwisme lenge miyeꞌ tuweinge pe, bilip yip pupwa luh paka pakaiye.
17 Como veem, a fé por si mesma, a menos que produza boas obras, está morta.
18 Miyeꞌ ende se ka ininge na, “Mitiŋ syeꞌ, ŋoihmbwaip tinge teŋeime Lahmborenge, kom mitiŋ syeꞌ, tinge yende ŋaiꞌe ŋaiꞌe bwore bwore.” Ŋam manange na, ŋam yukur metekeꞌe bilip yip ŋaiye yukur yip yende ŋaiꞌe ŋaiꞌe bwore bwore. Kom ŋam ma yisam yip bilip ŋam gunde ŋaiꞌe ŋaiꞌe bwore ŋaiye ŋam mende.
18 Mas alguém pode argumentar: “Uns têm fé; outros têm obras”. Mostre-me sua fé sem obras e eu, pelas minhas obras, lhe mostrarei minha fé!
19 Yip sisyeme nange Got kin ŋilyeh, kin narp. Luku mise! Kom lenge yipihinge pupwa topoꞌe, tinge sisyeme pe, tinge hiꞌjarnge kin supule.
19 Você diz crer que há um único Deus. Muito bem! Até os demônios creem nisso e tremem de medo.
20 Yusyunde, yip kwote! Yip pa sisyeme na, ŋaiye miyeꞌ ende ka ininge na, “Ŋoihmbwaip ŋam teŋeime Got.” Kom ŋaiye yukur kin ŋende ŋaiꞌe ŋaiꞌe bwore bwore pe, bilip kin nal luh paka pakaiye.
20 Quanta insensatez! Vocês não entendem que a fé sem as obras é inútil?
21 Mwan poi Abraham de ka onombe Aisak, talah kitikin no, ka ende ofa elme Got. Taꞌe luku pe, Got ŋetekeꞌe ŋaimune ŋaiye Abraham ŋende pe, kin galme kin miyeꞌ bwore bwarme.
21 Não lembram que nosso antepassado Abraão foi declarado justo por suas ações quando ofereceu seu filho Isaque sobre o altar?
22 Ŋoiheryembe bworerme. Bilip Abraham topoꞌe wah ŋaiye kin ŋende gande wusyep tikin Got pe, luku tinge hindi hoime jahilyeh pe, ki sasambe bilip kin nal halhale.
22 Como veem, sua fé e suas ações atuaram juntas e, assim, as ações tornaram a fé completa.
23 Pe luku ki gande wusyep tikin Got, ŋaiye ŋanange na, “Abraham, ŋoihmbwaip kin teŋeime Got pe, Got galme kin miyeꞌ bwore bwarme.” Topoꞌe Got galme kin ŋimei kin.
23 E aconteceu exatamente como as Escrituras dizem: “Abraão creu em Deus, e assim foi considerado justo”. Ele até foi chamado amigo de Deus!
24 Yip yetekeꞌe, yukur taꞌe ŋaiye ŋoihmbwaip mise kin ŋilyehme pe, Got galme kin bwore bwarme, pakai. Kin ŋende wah topoꞌe.
24 Vejam que somos declarados justos pelo que fazemos, e não apenas pela fé.
25 Ki plihe ŋahilyeh taꞌe tuwei yaŋah Rahap ŋaiye wende. Ti wambaꞌe lenge miyeꞌ Israel wenge wosokome lenge wachaih pe, ti wember lenge yal yaŋah ŋoinde mwan. Taꞌe luku pe, Got galme ti tuwei bwore bwarme.
25 Raabe, a prostituta, é outro exemplo. Ela foi declarada justa por causa de suas ações quando escondeu os mensageiros e os fez sair em segurança por um caminho diferente.
26 Ŋahilyeh taꞌe wahriꞌ miyeꞌ. Ŋaiye yipihinge tikin Got uku tas nasme wahriꞌ miyeꞌ pe, kin nule ko. Topoꞌe plihe lahmende Kristen ŋaiye ŋoihmbwaip tinge teŋeime wusyep Lahmborenge, kom yukur tinge yende jande wusyep kin pe, se ka talai.
26 Assim como o corpo sem fôlego está morto, também a fé sem obras está morta.

Ler em outra tradução

Comparar com outra

Estude este capítulo no WhatsApp

Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Tiago 2, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.