Marcos 6

Bagung Pinegsulutan et Empuꞌ (PLW) vs ARA

Sair da comparação
ARA Almeida Revista e Atualizada 1993
1 Nugad si Jesus duntin apang muliꞌ dut minewanan ye. Nayaꞌ kenye mengeꞌ pepengenaran ye.
1 Tendo Jesus partido dali, foi para a sua terra, e os seus discípulos o acompanharam.
2 Pegeldew et Kepeternan tinulduan ye mengeꞌ taaw neng siminled dut sinagoga. Negliluꞌ mengeꞌ taaw neng nekekingeg kenye, angkansa, nengingkut dye, “Embe minewanan et mengeꞌ tulduꞌ ye? Enu itueng kesewran na inigbey kenye? Enukwan binaal ye mengeꞌ keliluꞌlilung keradya?
2 Chegando o sábado, passou a ensinar na sinagoga; e muitos, ouvindo-o, se maravilhavam, dizendo: Donde vêm a este estas coisas? Que sabedoria é esta que lhe foi dada? E como se fazem tais maravilhas por suas mãos?
3 Mememaal lang et benwa lengku itueng taw. Yegang ya i Maria bekeꞌ tipused i Santiago, i Jose, i Judas bekeꞌ i Simon. Liminegdeng atue mengeꞌ tipused yeng libun, diki be?” Angkansa, nengahaꞌ mengeꞌ taaw kenye bekeꞌ sabab nengimbeng dye kenye.
3 Não é este o carpinteiro, filho de Maria, irmão de Tiago, José, Judas e Simão? E não vivem aqui entre nós suas irmãs? E escandalizavam-se nele.
4 Pegketbes sinugid i Jesus kedye, kwan, “Pegtewtewen et mengeꞌ taaw tarus dut ibang mengeꞌ lungsud temed kaya pegesipen ya et binenwa ye bekeꞌ keusbaan ye sampay mengeꞌ ibang taaw dut diri yeng lungsud.”
4 Jesus, porém, lhes disse: Não há profeta sem honra, senão na sua terra, entre os seus parentes e na sua casa.
5 Kaya kelang keliluꞌlilung keradya neluꞌ i Jesus duntin. Selyu ga ating senu-senung taaw na mesakit dumpen ye et keremut sampay pinenunga ye dye.
5 Não pôde fazer ali nenhum milagre, senão curar uns poucos enfermos, impondo-lhes as mãos.
6 Negliluꞌ si Jesus sabab mendiꞌ dye mengandel. Nepelatun-latun si Jesus dut mengeꞌ ibang rurungan apang menulduꞌ.
6 Admirou-se da incredulidade deles. Contudo, percorria as aldeias circunvizinhas, a ensinar.
7 Sembatung eldew binisara i Jesus sempuluꞌ duwang pepengenaran ye apang ipesurung ye dye tegduruwa dut mengeꞌ taaw duntin. Binggeyan ye dye et basag apang ipeugad mengeꞌ meyaat neng nakem.
7 Chamou Jesus os doze e passou a enviá-los de dois a dois, dando-lhes autoridade sobre os espíritos imundos.
8 Tinahag ye dye, kwan, “Kas kew bibit misan enu lyu et susungkud. Endey mibit et kekanen, tiptingkep sampay pirak.
8 Ordenou-lhes que nada levassem para o caminho, exceto um bordão; nem pão, nem alforje, nem dinheiro;
9 Pegtempaꞌ kew lang bekeꞌ endey meglapis et badyuꞌ.”
9 que fossem calçados de sandálias e não usassem duas túnicas.
10 Tinahag ye gasi dye, kwan, “Baꞌ embeng benwa tindalan myu, duntin tetegiꞌ myu seked mugad kew et ating lungsud.
10 E recomendou-lhes: Quando entrardes nalguma casa, permanecei aí até vos retirardes do lugar.
11 Baꞌ diki kew terimanen et misan enung lungsud etawa mendiꞌ dye kumingeg et beres myu, tultugaꞌ myu tehuk et tiked myu mura kew mugad duntin, na sembatung pebnar na inistiaran dye ne.”
11 Se nalgum lugar não vos receberem nem vos ouvirem, ao sairdes dali, sacudi o pó dos pés, em testemunho contra eles.
12 Angkansa, nanew dye apang itulduꞌ na keilangan susunan et mengeꞌ taaw keselaan dye.
12 Então, saindo eles, pregavam ao povo que se arrependesse;
13 Nepeugad dye mekansang meyaat neng nakem. Pineyran dye et lana et olibo mengeꞌ taaw neng tegesakit sampay pinenunga ye dye.
13 expeliam muitos demônios e curavam numerosos enfermos, ungindo-os com óleo.
14 Nebaran i Herodes neng pegibuten mengeꞌ neinabu. Kilala ne banar ingaran i Jesus. Keblan et senung taaw negbiyag peuliꞌ si Juan neng mememewtismu, angkansa, mekedyari balen ye mengeꞌ keliluꞌlilung keradya.
14 Chegou isto aos ouvidos do rei Herodes, porque o nome de Jesus já se tornara notório; e alguns diziam: João Batista ressuscitou dentre os mortos, e, por isso, nele operam forças miraculosas.
15 “Ya si Elias,” kwaʼt mengeꞌ iba. Keblan gasi et mengeꞌ iba na tarus ya samat mengeꞌ tarus tagnaꞌ.
15 Outros diziam: É Elias; ainda outros: É profeta como um dos profetas.
16 Temed pegkabar i Herodes sinugid ye, “Negbiyag peuliꞌ si Juan neng mememewtismu, taaw neng pineputkan ku et liyeg.”
16 Herodes, porém, ouvindo isto, disse: É João, a quem eu mandei decapitar, que ressurgiu.
17 Sabab et inangat i Herodias bekeꞌ kineradya i Herodes sabab gasi et sumbung i Juan. Sinulayan i Juan dyenganen pegbeꞌbayaꞌ i Herodes ki Herodias neng esawa et tipused yeng si Pelipe.
17 Porque o mesmo Herodes, por causa de Herodias, mulher de seu irmão Filipe (porquanto Herodes se casara com ela), mandara prender a João e atá-lo no cárcere.
18 Tinumpelakan i Juan si Herodes tagnaꞌ. “Sungsang et Keseraan baꞌ ipeiba esawa et tipused mu,” kwan ye.
18 Pois João lhe dizia: Não te é lícito possuir a mulher de teu irmão.
19 Niseg si Herodias ki Juan, angkansa, ingin ye peteyen si Juan. Temed kaya mebaal ye.
19 E Herodias o odiava, querendo matá-lo, e não podia.
20 Sabab takut si Herodes ki Juan, angkansa, pinepetungguan ye ya. Nesewran i Herodes na menunga bekeꞌ metignaꞌ neng taaw si Juan. Ingin ye kumingeg baꞌ meres si Juan temed pegkekingeg ye kenye nesasew pikiran ye.
20 Porque Herodes temia a João, sabendo que era homem justo e santo, e o tinha em segurança. E, quando o ouvia, ficava perplexo, escutando-o de boa mente.
21 Nekerateng timpu apang meles si Herodias ki Juan. Negpepanyap si Herodes et kelang kenkaan sabab umanat ye. Inangey ye mengeꞌ pegibuten et gobyerno bekeꞌ mengeꞌ pegibuten et mengeꞌ sundalu sampay mengeꞌ begerar dut Galilea.
21 E, chegando um dia favorável, em que Herodes no seu aniversário natalício dera um banquete aos seus dignitários, aos oficiais militares e aos principais da Galileia,
22 Siminled yegang i Herodias neng libun apang megtarek. Pinenep ye banar si Herodes bekeꞌ ginsan taaw duntin, angkansa, sinugid i Herodes kenye, kwan, “Tewaꞌ daken misan enung neinginan mu, begeyan ke.”
22 entrou a filha de Herodias e, dançando, agradou a Herodes e aos seus convivas. Então, disse o rei à jovem: Pede-me o que quiseres, e eu to darei.
23 Negtangeꞌ nega si Herodes kenye, “Misan enung tewen mu daken ibgey ku dimu seked tengaꞌ et pegmilik ku.”
23 E jurou-lhe: Se pedires mesmo que seja a metade do meu reino, eu ta darei.
24 Liminiwan budyang supaya ingkuten ye induꞌ ye. “Enu tewen ku?” Itue sinambag ye, “Ulu i Juan neng mememewtismu.”
24 Saindo ela, perguntou à sua mãe: Que pedirei? Esta respondeu: A cabeça de João Batista.
25 Negpeuliꞌ ya megtuy ki Herodes. Sinugid ye kenye, “Ingin ku igbey mu daken tiban ulu i Juan na iratun et rayaꞌ.”
25 No mesmo instante, voltando apressadamente para junto do rei, disse: Quero que, sem demora, me dês num prato a cabeça de João Batista.
26 Riminupuk banar pegibuten temed sabab et tinangeꞌ ye dut teteyumanan et mengeꞌ taaw neng inangey ye, diki ye ne ingin bewien tineew et budyang.
26 Entristeceu-se profundamente o rei; mas, por causa do juramento e dos que estavam com ele à mesa, não lha quis negar.
27 Pinesurung ye megtuy sundalu apang isien ulu i Juan. Pinutek ye liyeg i Juan dut pipirisuan sigun et tahag i Herodes.
27 E, enviando logo o executor, mandou que lhe trouxessem a cabeça de João. Ele foi, e o decapitou no cárcere,
28 Binibit ye ulu pereratun et rayaꞌ bekeꞌ inibgey itue dut budyang apang ibgey gasi dut induꞌ ye.
28 e, trazendo a cabeça num prato, a entregou à jovem, e esta, por sua vez, a sua mãe.
29 Nebaran itue et mengeꞌ pepengenaran i Juan. Inisiꞌ dye bangkay i Juan indyari linbeng.
29 Os discípulos de João, logo que souberam disto, vieram, levaram-lhe o corpo e o depositaram no túmulo.
30 Pegketuman et mengeꞌ apostol neng dinaak i Jesus kedye, negpeuliꞌ kenye. Pinabar kenye ginsan neng kineradya bekeꞌ tinulduꞌ dye.
30 Voltaram os apóstolos à presença de Jesus e lhe relataram tudo quanto haviam feito e ensinado.
31 Ginayat ye dye, kwan, “Bayaꞌ kew daken dut sakup et kelnangan neng kaya gikgibek apang kepetaren kew et kikisek.” Kaya timpu dye mekekaan sabab et mekansang banar taaw sumled lumiwan.
31 E ele lhes disse: Vinde repousar um pouco, à parte, num lugar deserto; porque eles não tinham tempo nem para comer, visto serem numerosos os que iam e vinham.
32 Siminakat dye et gubang didye lang bekeꞌ siminurung si Jesus kedye.
32 Então, foram sós no barco para um lugar solitário.
33 Temed pegugad dye nebiriꞌ dye et mengeꞌ taaw neng nekekilala kedye. Negdarak mengeꞌ taaw teyeg dut mengeꞌ sakup et lungsud pesurung dut pegtetenan i Jesus. Nekeuna dye kire Jesus.
33 Muitos, porém, os viram partir e, reconhecendo-os, correram para lá, a pé, de todas as cidades, e chegaram antes deles.
34 Pegineug i Jesus et gubang tineyuma ye mekansang banar taw. Neingasiꞌ ya banar sabab sama dye et bibili neng kaya mengingipat. Mekansang tinulduꞌ ye kedye.
34 Ao desembarcar, viu Jesus uma grande multidão e compadeceu-se deles, porque eram como ovelhas que não têm pastor. E passou a ensinar-lhes muitas coisas.
35 Ganang megngengapun ne nepekabiꞌ kenye mengeꞌ pepengenaran ye bekeꞌ sinugid, “Kelnangan ne itue, diki be, bekeꞌ mekabiꞌ ne lumdep eldew.
35 Em declinando a tarde, vieram os discípulos a Jesus e lhe disseram: É deserto este lugar, e já avançada a hora;
36 Teyen ipepenewaꞌ mena mengeꞌ taaw apang kesurung dye dut tetebuan. Duun dye lang kelen et pegkaan.”
36 despede-os para que, passando pelos campos ao redor e pelas aldeias, comprem para si o que comer.
37 Siminambag ya kedye, kwan, “Keilangan kemyu megey kedye et pegkaan.” Nengingkut dye kenye, “Kelen kay takuꞌ et argaꞌ et duwang gatus denaryong bengbang apang ipekaan kedye?”
37 Porém ele lhes respondeu: Dai-lhes vós mesmos de comer. Disseram-lhe: Iremos comprar duzentos denários de pão para lhes dar de comer?
38 Nengingkut ya kedye, “Senung bengbang myu? Surungiꞌ bekeꞌ birinaꞌ myu.” Pegkesewd dye, siminambag dye, “Limang bengbang bekeꞌ duwang seraꞌ lang.”
38 E ele lhes disse: Quantos pães tendes? Ide ver! E, sabendo-o eles, responderam: Cinco pães e dois peixes.
39 Tinahag ye mengeꞌ pepengenaran na iparung ginsan taw.
39 Então, Jesus lhes ordenou que todos se assentassem, em grupos, sobre a relva verde.
40 Negdegdalag dye narung, tegsenggatus bekeꞌ teglimampulung taw.
40 E o fizeram, repartindo-se em grupos de cem em cem e de cinquenta em cinquenta.
41 Pegisiꞌ i Jesus et limang bengbang bekeꞌ duwang seraꞌ timiningaraꞌ ya dut langit bekeꞌ nenelangin et pegbantug et Empuꞌ. Pinegpukputek ye bengbang bekeꞌ binggey dut mengeꞌ pepengenaran apang ipemagiꞌ dut mengeꞌ taw. Pinegbeꞌbagiꞌ ye gasi duwang seraꞌ dut ginsan taw.
41 Tomando ele os cinco pães e os dois peixes, erguendo os olhos ao céu, os abençoou; e, partindo os pães, deu-os aos discípulos para que os distribuíssem; e por todos repartiu também os dois peixes.
42 Nekekaan dye ginsan bekeꞌ pinemyagan.
42 Todos comeram e se fartaram;
43 Pegketbes tinimung et mengeꞌ pepengenaran mengeꞌ eped et bengbang bekeꞌ seraꞌ neng neglebi. Nekebaha dye et sempuluꞌ duwang dedekerang tabig.
43 e ainda recolheram doze cestos cheios de pedaços de pão e de peixe.
44 Limang ribu keldamen et mengeꞌ lelaki lang neng nemengaan.
44 Os que comeram dos pães eram cinco mil homens.
45 Pinesakat i Jesus megtuy mengeꞌ pepengenaran ye et gubang apang meguna kenye dut Betsaida dut sembelang dagat kwit pepeuliꞌ ye peꞌ mengeꞌ taw.
45 Logo a seguir, compeliu Jesus os seus discípulos a embarcar e passar adiante para o outro lado, a Betsaida, enquanto ele despedia a multidão.
46 Pegtireng ye kedye timinungul ya dut mebudbukid apang menelangin.
46 E, tendo-os despedido, subiu ao monte para orar.
47 Ganang megegebi ne, dut lawed nega mengeꞌ pepengenaran neng megsesakat et gubang, temed, yaya mene si Jesus dut deplakan.
47 Ao cair da tarde, estava o barco no meio do mar, e ele, sozinho em terra.
48 Nebiriꞌ ye mekeliyutan et pegbegsey mengeꞌ pepengenaran ye sabab serupang dye et deres. Ganang kukueldew ne siminurung si Jesus kedye et pegpanew dut timbew et dagat. Teliban ye teyen dye dut gubang.
48 E, vendo-os em dificuldade a remar, porque o vento lhes era contrário, por volta da quarta vigília da noite, veio ter com eles, andando por sobre o mar; e queria tomar-lhes a dianteira.
49 Temed pegbiriꞌ dye megpepanew dut timbew et dagat giminerwak dye sabab keblan dye et ya menglilimew.
49 Eles, porém, vendo-o andar sobre o mar, pensaram tratar-se de um fantasma e gritaram.
50 Nebiriꞌ dye et ginsan si Jesus bekeꞌ inirebutan dye. Neres ya megtuy kedye, kwan, “Besagaꞌ myu seled myu. Aku pesi itue. Kas kew takut.”
50 Pois todos ficaram aterrados à vista dele. Mas logo lhes falou e disse: Tende bom ânimo! Sou eu. Não temais!
51 Pegsakat ye et gubang netinep deres. Negliluꞌ dye banar
51 E subiu para o barco para estar com eles, e o vento cessou. Ficaram entre si atônitos,
52 sabab kaya neretian dye neinabu pasal et keliluꞌlilung keradya ye et bengbang. Kayangga peꞌ napet et pikiran dye.
52 porque não haviam compreendido o milagre dos pães; antes, o seu coração estava endurecido.
53 Pegdipag dye diminungguꞌ dye dut deplakan et lungsud et Genesaret.
53 Estando já no outro lado, chegaram a terra, em Genesaré, onde aportaram.
54 Pegineug de Jesus megtuy nekilala et mengeꞌ taaw et Genesaret.
54 Saindo eles do barco, logo o povo reconheceu Jesus;
55 Negdeꞌdaliꞌ mengeꞌ taaw et ating lungsud menglusu et mengeꞌ mesesakit pagkaꞌ nesewran dye na baꞌ embe si Jesus.
55 e, percorrendo toda aquela região, traziam em leitos os enfermos, para onde ouviam que ele estava.
56 Misan embe tenan ye dut kebebenwanan etawa ibang lelegdengan peglusu dye mengeꞌ tegesakit dut tetebuan. Tinew dye kenye na misan reped lang et badyuꞌ ye mekeptan dye. Pegnunga mengeꞌ taaw baꞌ kekpet et badyuꞌ ye.
56 Onde quer que ele entrasse nas aldeias, cidades ou campos, punham os enfermos nas praças, rogando-lhe que os deixasse tocar ao menos na orla da sua veste; e quantos a tocavam saíam curados.

Ler em outra tradução

Comparar com outra

Estude este capítulo no WhatsApp

Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Marcos 6, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.