Atos 17
Bagung Pinegsulutan et Empuꞌ (PLW) vs NAA
1 Na tineliban dye lungsud et Ampipolis bekeꞌ lungsud et Apolonia, pegketbes diminateng dye dut lungsud et Tesalonika. Eset lungsud na itue maya pengempuan naꞌ benwa et mengeꞌ Judio.
1 Tendo passado por Anfípolis e Apolônia, Paulo e Silas chegaram a Tessalônica, onde havia uma sinagoga dos judeus.
2 Indyari kuyun dut neeratan i Pablo, ya in megseled duntin kede Eldew et Kepeternan seled telung linggu bekeꞌ ya pemegsagkaꞌ-sagkaꞌ iba ye mengeꞌ tawʼt Judio pasal et Kesuratan na beres et Empuꞌ.
2 Paulo, segundo o seu costume, foi procurá-los e, por três sábados, discutiu com eles a respeito das Escrituras,
3 Pinesebenaran ye ne dut seled Kesuratan et Empuꞌ, na si Kristo subaliꞌ mekelabay et ketiksaan bekeꞌ imeteyen. Pegketbes ya megmendyaring megbiyag peuliꞌ mewanan eset kenyeng kepeteyan. Sinugid i Pablo, kwan ye, “Itueng si Jesus pegpepebunayag ku dimyu ya tuꞌ si Kristo, sembatung piniliꞌ et Empuꞌ.”
3 expondo e demonstrando ter sido necessário que o Cristo padecesse e ressuscitasse dos mortos. Paulo dizia: — Este Jesus, que eu anuncio a vocês, é o Cristo.
4 Negayat itueng mengeꞌ senu kedye bekeꞌ nengasip dye kire Pablo bekeꞌ ki Silas, kwantin gasi itueng kinensangaʼt Griego na pegpenelang dut Empuꞌ, bekeꞌ mekansang gasi mengeꞌ peguntebien kelilibunan na nepelamud kedye.
4 Alguns deles foram persuadidos e se juntaram a Paulo e Silas. O mesmo aconteceu com numerosa multidão de gregos piedosos e muitas mulheres importantes.
5 Segwaꞌ nemengimbeng itueng mengeꞌ tawʼt Judio, angkansa pinenimung dye mengeꞌ meyeyahung mengeꞌ taaw na diki mepulusan. Dye in mengeriwaraꞌ et lungsud naꞌ atin. Rinuhub dye benwa i Jason, supaya metulusan dye de Pablo bekeꞌ si Silas apang mepebiriꞌ dye eset mengeꞌ taaw.
5 Os judeus, porém, movidos de inveja, trazendo consigo alguns homens maus dentre a malandragem, reuniram uma multidão e provocaram um tumulto na cidade. E, atacando de surpresa a casa de Jasom, procuravam trazer Paulo e Silas para o meio do povo.
6 Ganang diki metulusan itueng duwa, ginuyud dye si Jason bekeꞌ senung mengeꞌ ketipusdan eset mengeꞌ elepaʼt pegibuten et lungsud. Indyari samat kwantin mara dye, kwan, “Itueng kityung lungsud nesled neʼt mengeꞌ taaw neng mengengeriwaraꞌ misan embe metudyuan, na tiban in, atue dye neʼt lungsud tyu,
6 Porém, não os encontrando, arrastaram Jasom e alguns irmãos diante das autoridades, gritando: — Estes que promovem tumulto em todo o mundo chegaram também aqui,
7 bekeꞌ pinesled dye ne si Jason. Dyeng ginsan in megpenungsang et ketehagen i Surutan Sesar. Pegbersen dye maya nega ibang surutan na ingaran ye Jesus.”
7 e Jasom os hospedou na casa dele. Todos estes agem contra os decretos de César, dizendo que existe outro rei, chamado Jesus.
8 Pegketbes neeriwaraꞌ ne mengeꞌ tawʼt Tesalonika bekeꞌ pebebayaꞌ ne mengeꞌ pegibuten et lungsud sabab et kedyeng pegbebersen.
8 Tanto a multidão como as autoridades ficaram agitadas ao ouvir estas palavras.
9 Si Jason bekeꞌ mengeꞌ sebayaꞌ ye pinegbey menaʼt piansa et mengeꞌ pegibuten mura pineliwan.
9 Porém, depois de terem recebido deles a fiança estipulada, as autoridades soltaram Jasom e os outros.
10 Atin negang gebi, pinesurung et mengeꞌ ketipusdan neng mengengandel de Pablo bekeꞌ si Silas dut lungsud et Berea. Pegdateng duntin, dye in nemenled eset pengempuan naꞌ benwa et mengeꞌ Judio.
10 E logo, durante a noite, os irmãos enviaram Paulo e Silas para Bereia. Ali chegados, dirigiram-se à sinagoga dos judeus.
11 Mas lebing menunga sudsugiren itueng mengeꞌ tawʼt Judio atue kasga eset mengeꞌ tawʼt Tesalonika. Gey-gaay dye kumingeg et pegtulduꞌ i Pablo bekeꞌ pegiskulan dye eldew-peldew et Kesuratan et Empuꞌ apang mesewran baꞌ kebenaran itueng mengeꞌ pegsugiren dye.
11 Ora, estes de Bereia eram mais nobres do que os de Tessalônica, pois receberam a palavra com toda a avidez, examinando as Escrituras todos os dias para ver se as coisas eram, de fato, assim.
12 Mekansang nemengandel mengeꞌ tawʼt Judio, kwantin gasi mengeꞌ tawʼt Griego, mekansang mengeꞌ kelilibunan na penguntebien eset atin neng lungsud, sampay mekansang mengeꞌ kelelekian.
12 Com isso, muitos deles creram, mulheres gregas de alta posição social e muitos homens.
13 Segwaꞌ ganang neebaran et mengeꞌ tawʼt Judio dut lungsud et Tesalonika na pegtulduꞌ gasi i Pablo dut lungsud et Berea itueng beres et Empuꞌ, dye in nemengduntin sinutsutan dye na memuwat et keeriweraan itueng mengeꞌ tawʼt lungsud.
13 Mas, logo que os judeus de Tessalônica souberam que a palavra de Deus era anunciada por Paulo também em Bereia, foram lá agitar e perturbar o povo.
14 Megtuy ne pineugad i Pablo et mengeꞌ mengengandel bekeꞌ pinesurung dut deplakaʼt dagat; segwaꞌ netektak nega de Silas bekeꞌ si Timoteo.
14 Então os irmãos fizeram com que Paulo fosse imediatamente para os lados do mar. Porém Silas e Timóteo continuaram em Bereia.
15 Itueng mengeꞌ nenglusu ki Pablo nememayaꞌ kenye sekdan dut lungsud et Atinas. Pegketbes negpeuliꞌ dye ne dut lungsud et Berea, pegbibiten itueng pemilin i Pablo kire Silas bekeꞌ ki Timoteo na lumundug megtuy.
15 Os responsáveis por Paulo levaram-no até Atenas e regressaram trazendo ordem a Silas e Timóteo para que fossem encontrá-lo o mais depressa possível.
16 Sasat pegtetegeyen dye i Pablo dut lungsud et Atinas, niseg ne kenyeng atey sabab nepangling ye baha neʼt empuꞌempuan eset atin neng lungsud.
16 Enquanto Paulo os esperava em Atenas, o seu espírito se revoltava em face da idolatria dominante na cidade.
17 Angkansa nekipegsedsagkaꞌ ne ya eset mengeꞌ tawʼt Judio bekeꞌ mengeꞌ tawʼt lein Judio na megpenelang eset Empuꞌ dut kedyeng pengempuan naꞌ benwa, bekeꞌ dut misan sinu mesusup ye dut tetebuan eldew-peldew.
17 Por isso, falava na sinagoga com os judeus e os gentios piedosos; também na praça, todos os dias, com os que se encontravam ali.
18 Indyari nekesagkaꞌ ye gasi itueng mengeꞌ menunulduꞌ naꞌ mibut et tulduan tagnaꞌ de Epikurio bekeꞌ de Istoiko. Pegbersen gasi et iba in, “Enu takuꞌ gay bersen kityu et itueng taaw na pegbesberes na kaya kepulus-pulusan?” Pegsugid iba, “Penulduꞌ lengku pasal et ibang mengeꞌ empuꞌ.” Kwantin sinugid dye sabab penulduꞌ si Pablo pasal ki Jesus bekeꞌ pegbiyag ye peuliꞌ.
18 E alguns dos filósofos epicureus e estoicos discutiam com ele, havendo quem perguntasse: — Que quer dizer esse tagarela? Outros diziam: — Parece pregador de deuses estranhos. Diziam isso porque Paulo pregava Jesus e a ressurreição.
19 Indyari, ya in pinebayaꞌ bekeꞌ pinampang kinensangaʼt taaw eset kekunsialan neng lungsud dut bukid et Areopagus, pegketbes iningkut, kwan, “Mekedyari be takuꞌ mesewran kay na baꞌ enu itueng bagung abar na pegtulduꞌ mu?
19 Então, tomando-o consigo, levaram-no ao Areópago, dizendo: — Podemos saber que nova doutrina é essa que você ensina?
20 Sabab maya lein-lein ne mekingeg kay et itueng mengeꞌ pegtuturanen mu, angkansa gay kay mesewran na baꞌ enu ingin berseʼt itue.”
20 Pois você nos traz aos ouvidos coisas estranhas e queremos saber o que vem a ser isso.
21 Sabab kaya ne pegkeredyanen et itueng mengeꞌ tawʼt Atinas bekeꞌ mengeꞌ tawʼt tumpang na megteterna duntin, imbes megsing eldew gay dye mengingeg bekeꞌ megsudsugid pasal et mengeꞌ bagung indeginis.
21 Acontece que todos os de Atenas e os estrangeiros residentes não se ocupavam com outra coisa senão dizer ou ouvir as últimas novidades.
22 Indyari timiniyeg si Pablo eset pinegketngaan et mengeꞌ taaw, bekeꞌ kwan ye, “Kemyu mengeꞌ taaw et Atinas, nebibiriꞌ ku ne kebenaran eset seled myu kebentelan.
22 Então Paulo, levantando-se no meio do Areópago, disse: — Senhores atenienses! Percebo que em tudo vocês são bastante religiosos,
23 Angkansa, sasat ku megpepanew atueʼt dimung lungsud, nebiriꞌ ku na lein-leing ginis pegendelen myu. Nebiriꞌ ku gasi eset dimyung sisimeyaan na samat kwantin nekesurat esentin, kwan, ‘Dut Empuꞌ na kaya nekilala.’ Itueng dimyung pegpenelenganen misan diki myu nekilala atin ne tiban pegpebunayag ku dimyu.
23 porque, andando pela cidade e observando os objetos de culto que vocês têm, encontrei também um altar no qual aparece a seguinte inscrição: “ Ao Deus Desconhecido ”. Pois esse que vocês adoram sem conhecer é precisamente aquele que eu lhes anuncio.
24 Itue neng Empuꞌ na baꞌ sinu neguna et sengketelingkepan bekeꞌ lein-leing indeginis ne esentin, atin ne ya Empuꞌ et langit bekeꞌ lugtaꞌ, angkansa kaya ya megterna eset mengeꞌ pengempuan naꞌ benwa na binuwat et taaw.
24 — O Deus que fez o mundo e tudo o que nele existe, sendo ele Senhor do céu e da terra, não habita em santuários feitos por mãos humanas;
25 Indyari Empuꞌ Banar kaya gasi peneew et tabang eset mengeꞌ taaw sabab ya kaya lang pegkurangen et indeginis. Megdemikian gasi ya key mekegbey et biyag bekeꞌ ginawa bekeꞌ ginsan neng indeginis na keilangaʼt taaw.
25 nem é servido por mãos humanas, como se precisasse de alguma coisa, pois ele mesmo é quem a todos dá vida, respiração e tudo mais.
26 Tinegnaan eset sembatung taaw, nemuwat Empuꞌ Banar et mekansang pengkataʼt taaw na mengebiyagan atueʼt sengketelingkepaʼt lugtaꞌ. Indyari pinandu Ye kedye tantu neng lelegdengan na baꞌ embe dye megmendyaring tumerna sampay sugat neng periama na lelegdengan dye esentin.
26 De um só homem fez todas as nações para habitarem sobre a face da terra, havendo fixado os tempos previamente estabelecidos e os limites da sua habitação;
27 Binuwat ye itue apang tulusen dye Empuꞌ bekeꞌ kaluꞌ eset kedyeng epekepaꞌ-kepaꞌ na mebiyanan Ya. Na, keberbenaran kaya gasi Empuꞌ merayuꞌ eset kede sembatu kityu.
27 para buscarem Deus se, porventura, tateando, o possam achar, ainda que não esteja longe de cada um de nós;
28 ‘Angkansa,
28 pois nele vivemos, nos movemos e existimos, como alguns dos poetas de vocês disseram: “Porque dele também somos geração.”
29 Seukat ne kityu keyegangan et Empuꞌ,” kwan i Pablo, “Dyangan tyu pikiren na ating Empuꞌ sama meneʼt dagbes et bulawan, etawa emas, etawa batu na buwat et seled pikiran etawa keremut et taaw.
29 Portanto, visto que somos geração de Deus, não devemos pensar que a divindade é semelhante ao ouro, à prata ou à pedra, trabalhados pela arte e imaginação do homem.
30 Sene tiꞌ, kaya lang pegpenrenen et Empuꞌ itueng mengeꞌ diki pegpengandel kenye segwaꞌ tiban ipegtahag ye ne eset mengeꞌ taaw dut ginsan neng bagiʼt lungsud na megsusun na telikuran itueng kedyeng meyaat neng pengebiyagan.
30 Deus não levou em conta os tempos da ignorância, mas agora ele ordena a todas as pessoas, em todos os lugares, que se arrependam.
31 Angkansa binetangan Ye neʼt timpu eldewʼt pegukum eset sengketelingkepan bekeꞌ sukup neng ketignaan Yeng buwaten pebiyaꞌ eset Kenyeng Yegang. Itue pinesebenaran Yeʼt ginsan ganang binyag Ye peuliꞌ itueng taaw naꞌ atin.”
31 Porque Deus estabeleceu um dia em que julgará o mundo com justiça, por meio de um homem que escolheu. E deu certeza disso a todos, ressuscitando-o dentre os mortos.
32 Ganang nekingeg dye itueng pegsugiren i Pablo pasal et pegkebiyag peuliꞌ, iba in nengusik kenye, temed kwan gasi et iba, “Ingin kay mekingeg ke peuliꞌ pasal et itue.”
32 Quando ouviram falar de ressurreição de mortos, uns zombaram, e outros disseram: — A respeito disso ouviremos você em outra ocasião.
33 Indyari si Pablo nugad ne eset pinegtingtimungan neng kekunsialan et lungsud dut Bukid na Areopagus.
33 A essa altura, Paulo se retirou do meio deles.
34 Maya mengeꞌ senung nengasip kenye bekeꞌ nemengandel et Empuꞌ, nekelamud atue si Dionisio, na sembatung pegibuteʼt kekunsialan et lungsud dut Bukid et Areopagus. Maya gasi nengasip sembatung libun na ingaran ye Damaris bekeꞌ mekansang nega iba nemengandel.
34 Houve, porém, alguns homens que se juntaram a ele e creram; entre eles estava Dionísio, o areopagita, uma mulher chamada Dâmaris e, com eles, mais algumas pessoas.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Atos 17, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.