Lucas 18
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs VC
VC Versão Católica
1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede, og ikke blive træt.
1 Propôs-lhes Jesus uma parábola para mostrar que é necessário orar sempre sem jamais deixar de fazê-lo.
2 Og han sagde: der var en Dommer i en Stad, som frygtede ikke Gud, og undsaae sig ikke for noget Menneske.
2 Havia em certa cidade um juiz que não temia a Deus, nem respeitava pessoa alguma.
3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modstander.
3 Na mesma cidade vivia também uma viúva que vinha com freqüência à sua presença para dizer-lhe: Faze-me justiça contra o meu adversário.
4 Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,
4 Ele, porém, por muito tempo não o quis. Por fim, refletiu consigo: Eu não temo a Deus nem respeito os homens;
5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke uden Ophør skal komme og plage mig.
5 todavia, porque esta viúva me importuna, far-lhe-ei justiça, senão ela não cessará de me molestar.
6 Men Herren sagde: hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.
6 Prosseguiu o Senhor: Ouvis o que diz este juiz injusto?
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
7 Por acaso não fará Deus justiça aos seus escolhidos, que estão clamando por ele dia e noite? Porventura tardará em socorrê-los?
8 Jeg siger Eder, at han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
8 Digo-vos que em breve lhes fará justiça. Mas, quando vier o Filho do Homem, acaso achará fé sobre a terra?
9 Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse:
9 Jesus lhes disse ainda esta parábola a respeito de alguns que se vangloriavam como se fossem justos, e desprezavam os outros:
10 der gik to Mennesker op til Templet at bede; den Ene var en Pharisæer, og den Anden en Tolder.
10 Subiram dois homens ao templo para orar. Um era fariseu; o outro, publicano.
11 Pharisæeren stod for sig selv, og bad saaledes: jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle eller og som denne Tolder.
11 O fariseu, em pé, orava no seu interior desta forma: Graças te dou, ó Deus, que não sou como os demais homens: ladrões, injustos e adúlteros; nem como o publicano que está ali.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier.
12 Jejuo duas vezes na semana e pago o dízimo de todos os meus lucros.
13 Og Tolderen stod langt borte, og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
13 O publicano, porém, mantendo-se à distância, não ousava sequer levantar os olhos ao céu, mas batia no peito, dizendo: Ó Deus, tem piedade de mim, que sou pecador!
14 Jeg siger Eder: denne gik retfærdiggjort hjem til sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
14 Digo-vos: este voltou para casa justificado, e não o outro. Pois todo o que se exaltar será humilhado, e quem se humilhar será exaltado.
15 Men de bare og smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
15 Trouxeram-lhe também criancinhas, para que ele as tocasse. Vendo isto, os discípulos as repreendiam.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
16 Jesus, porém, chamou-as e disse: Deixai vir a mim as criancinhas e não as impeçais, porque o Reino de Deus é daqueles que se parecem com elas.
17 Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et Barn kommer ingenlunde derind.
17 Em verdade vos declaro: quem não receber o Reino de Deus como uma criancinha, nele não entrará.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
18 Um homem de posição perguntou então a Jesus: Bom Mestre, que devo fazer para possuir a vida eterna?
19 Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud.
19 Jesus respondeu-lhe: Por que me chamas bom? Ninguém é bom senão só Deus.
20 Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
20 Conheces os mandamentos: não cometerás adultério; não matarás; não furtarás; não dirás falso testemunho; honrarás pai e mãe.
21 Da sagde han: dette haver jeg holdet altsammen fra min Ungdom af.
21 Disse ele: Tudo isso tenho guardado desde a minha mocidade.
22 Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: endnu fattes dig Eet: sælg alt det, du haver, og uddeel det til Fattige, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
22 A estas palavras, Jesus lhe falou: Ainda te falta uma coisa: vende tudo o que tens, dá-o aos pobres e terás um tesouro no céu; depois, vem e segue-me.
23 Men der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
23 Ouvindo isto, ele se entristeceu, pois era muito rico.
24 Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige;
24 Vendo-o entristecer-se, disse Jesus: Como é difícil aos ricos entrar no Reino de Deus!
25 thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
25 É mais fácil passar o camelo pelo fundo duma agulha do que um rico entrar no Reino de Deus.
26 Men de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig?
26 Perguntaram os ouvintes: Quem então poderá salvar-se?
27 Men han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
27 Respondeu Jesus: O que é impossível aos homens é possível a Deus.
28 Men Peter sagde: see, vi have forladt Alting og fulgt dig.
28 Pedro então disse: Vê, nós abandonamos tudo e te seguimos.
29 Men hans sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som haver forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
29 Jesus respondeu: Em verdade vos declaro: ninguém há que tenha abandonado, por amor do Reino de Deus, sua casa, sua mulher, seus irmãos, seus pais ou seus filhos,
30 som jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid, og i den til kommende Verden et evigt Liv.
30 que não receba muito mais neste mundo e no mundo vindouro a vida eterna.
31 Men han tog de Tolv til sig og sagde til dem: see, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne Ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.
31 Em seguida, Jesus tomou à parte os Doze e disse-lhes: Eis que subimos a Jerusalém. Tudo o que foi escrito pelos profetas a respeito do Filho do Homem será cumprido.
32 Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes,
32 Ele será entregue aos pagãos. Hão de escarnecer dele, ultrajá-lo, desprezá-lo;
33 og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han opstaae.
33 bater-lhe-ão com varas e o farão morrer; e ao terceiro dia ressurgirá.
34 Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
34 Mas eles nada disto compreendiam, e estas palavras eram-lhes um enigma cujo sentido não podiam entender.
35 Men det skete, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
35 Ao aproximar-se Jesus de Jericó, estava um cego sentado à beira do caminho, pedindo esmolas.
36 Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var?
36 Ouvindo o ruído da multidão que passava, perguntou o que havia.
37 Men de forkyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
37 Responderam-lhe: É Jesus de Nazaré, que passa.
38 Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
38 Ele então exclamou: Jesus, filho de Davi, tem piedade de mim!
39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulle tie; men desto mere raabte han: du Davids Søn, forbarm dig over mig!
39 Os que vinham na frente repreendiam-no rudemente para que se calasse. Mas ele gritava ainda mais forte: Filho de Davi, tem piedade de mim!
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
40 Jesus parou e mandou que lho trouxessem. Chegando ele perto, perguntou-lhe:
41 hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre! at jeg maa blive seende.
41 Que queres que te faça? Respondeu ele: Senhor, que eu veja.
42 Og Jesus sagde til ham: bliv seende! din Tro haver frelst dig.
42 Jesus lhe disse: Vê! Tua fé te salvou.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
43 E imediatamente ficou vendo e seguia a Jesus, glorificando a Deus. Presenciando isto, todo o povo deu glória a Deus.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 18, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.