Lucas 15
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs ARC
ARC Almeida Revista e Corrigida 2009
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham, for at høre ham.
1 E chegavam-se a ele todos os publicanos e pecadores para o ouvir.
2 Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne annammer Syndere, og æder med dem.
2 E os fariseus e os escribas murmuravam, dizendo: Este recebe pecadores e come com eles.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
3 E ele lhes propôs esta parábola, dizendo:
4 hvilket Menneske af Eder, som haver hundrede Faar, og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørken, og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
4 Que homem dentre vós, tendo cem ovelhas e perdendo uma delas, não deixa no deserto as noventa e nove e não vai após a perdida até que venha a achá-la?
5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
5 E, achando-a, a põe sobre seus ombros, cheio de júbilo;
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer, og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
6 e, chegando à sua casa, convoca os amigos e vizinhos, dizendo-lhes: Alegrai-vos comigo, porque perdida.
7 Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
7 Digo-vos que assim haverá alegria no céu por um pecador que se arrepende, mais do que por noventa e nove justos que não necessitam de arrependimento.
8 Eller hvilken Kvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset, og søger med Flid, indtil hun finder den?
8 Ou qual a mulher que, tendo dez dracmas, se perder uma dracma, não acende a candeia, e varre a casa, e busca com diligência até
9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninder og Naboersker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
9 E, achando-a, convoca as amigas e vizinhas, dizendo: Alegrai-vos comigo, porque já achei a dracma perdida.
10 Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
10 Assim vos digo que há alegria diante dos anjos de Deus por um pecador que se arrepende.
11 Men han sagde: en Mand havde to Sønner.
11 E disse:
12 Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.
12 E o mais moço deles disse ao pai: Pai, dá-me a parte da fazenda que por eles a fazenda.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit, og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.
13 E, poucos dias depois, o filho mais novo, ajuntando tudo, partiu para uma terra longínqua e ali desperdiçou a sua fazenda, vivendo dissolutamente.
14 Men der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar Hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
14 E, havendo ele gastado tudo, houve naquela terra uma grande fome, e começou a padecer necessidades.
15 Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.
15 E foi e chegou-se a um dos cidadãos daquela terra, o qual o mandou para os seus campos a apascentar porcos.
16 Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
16 E desejava encher o seu estômago com as bolotas que os porcos comiam, e ninguém lhe dava nada.
17 Men han gik i sig selv og sagde; hvormange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.
17 E, caindo em si, disse: Quantos trabalhadores de meu pai têm abundância de pão, e eu aqui pereço de fome!
18 Jeg vil staae op, og gaae til min Fader, og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen, og for dig,
18 Levantar-me-ei, e irei ter com meu pai, e dir-lhe-ei: Pai, pequei contra o céu e perante ti.
19 og er ikke længer værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.
19 Já não sou digno de ser chamado teu filho; faze-me como um dos teus trabalhadores.
20 Og han stod op, og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
20 E, levantando-se, foi para seu pai; e, quando ainda estava longe, viu-o seu pai, e se moveu de íntima compaixão, e, correndo, lançou-se-lhe ao pescoço, e o beijou.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
21 E o filho lhe disse: Pai, pequei contra o céu e perante ti e já não sou digno de ser chamado teu filho.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
22 Mas o pai disse aos seus servos: Trazei depressa a melhor roupa, e vesti-lho, e ponde-lhe um anel na mão e sandálias nos pés,
23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
23 e trazei o bezerro cevado, e matai-
24 Thi denne min Søn var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden. Og de begyndte at være lystige.
24 porque este meu filho estava morto e reviveu; tinha-se perdido e foi achado. E começaram a alegrar-se.
25 Men hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom, og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.
25 E o seu filho mais velho estava no campo; e, quando veio e chegou perto de casa, ouviu a música e as danças.
26 Og han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?
26 E, chamando um dos servos, perguntou-lhe que era aquilo.
27 Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
27 E ele lhe disse: Veio teu irmão; e teu pai matou o bezerro cevado, porque o recebeu são e salvo.
28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.
28 Mas ele se indignou e não queria entrar. E, saindo o pai, instava com ele.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig, og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
29 Mas, respondendo ele, disse ao pai: Eis que te sirvo
30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
30 Vindo, porém, este teu filho, que desperdiçou a tua fazenda com as meretrizes, mataste-lhe o bezerro cevado.
31 Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
31 E ele lhe disse: Filho, tu sempre estás comigo, e todas as minhas
32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden.
32 Mas era justo alegrarmo- porque este teu irmão estava morto e reviveu; tinha-se perdido e foi achado.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 15, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.