Lucas 15
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs AAI
AAI TUR GEWASIN O BAIBASIT BOUBUN
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham, for at høre ham.
1 Ana veya ta kabay o’onayah naatu sabuw kakafih Jesu ana tur nowaramih hiru’ay.
2 Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne annammer Syndere, og æder med dem.
2 Baise Pharisee naatu Ofafar Bai’obaiyenayah yah so’ar higam hio, “Iti orot sabuw kakafih hai merar yi buwih bairi hima hi’aa tetomatom kwa’itih.”
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
3 Basit Jesu oroubonamaim iuwih eo,
4 hvilket Menneske af Eder, som haver hundrede Faar, og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørken, og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
4 “O ta a bobaituw sheep etei 100 hitama’am, naatu ta’imon takakasiy boro mi’itube itasinaf? A bobaituw 99 boro raiyarayar yan dihamiyih hitama, naatu a sheep kakasiy boro itanunuwih itatita’uribo nuhi tafot.
5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
5 Naatu itabaib ana veya boro itiyasisir gagamin maiyow, ita’abar itan.
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer, og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
6 A bar taituwa, a ofonah etei ita’af ayuwih hai tur ita’owen, ‘Kwana bairit taniyasisir, anayabin ayu au sheep kakasiy i abaika.’
7 Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
7 A tur ao’owen, ef i nati na’atube, orot ta’imon bowabow kakafinane dogor baikitabir ebaib isan maramaim i tibiyasisir gagamin maiyow, men sabuw 99 gewas hirouw kakafih auman tema’am na’atube’emih.
8 Eller hvilken Kvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset, og søger med Flid, indtil hun finder den?
8 Itinin tabo iti na’atube, babin ana kabay ten kina ana fofonin yai inu’in one kina kasiy, naatu babin notanot men karam misir ramef ito’ab bar wanawanan yahib, huhun etei nuwet inan ana kabay tita’ur.
9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninder og Naboersker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
9 Naatu ana kabay baib ana veya ana ofonah naatu tain tuwan etei e’af ayuwih eo, ‘Kwanan bairit taniyasisir, anayabin au kabay kakasiy i abaika.’
10 Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
10 Imih a tur ao’owen, ef i nati na’atube, God ana tounamatar maramaim orot ta’imon bowabow kakafin wairafin ana kakafihine dogor baikitabir baib isan boro yasisir gagamin na’in hinab.”
11 Men han sagde: en Mand havde to Sønner.
11 Jesu iban maiye oroubon ta eo, “Ana veya ta orot natunatun rou’ab bairi hima’am.
12 Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.
12 Natun uf misir tamah isan eo, ‘Tamai ayu akokok au nowau sawar inakusib initu.’ Tamah misir sawar etei bai natunatun hairi isah ana fofonin kusib faramih.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit, og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.
13 Naatu veya bai’ab na’atube sasawar ufunamaim kek uf ana sawar bobuna misir tafaram ta ef yok na’in imaim remor in. Naatu nati’imaim ma ana kabay etei asir isaroun kwanikwaniy sawar.
14 Men der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar Hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
14 Ana kabay isaroun kwanikwaniy in sasawar ufunamaim, baimar kakafin nati tafaramamaim tit, kek busuruf aa morob.
15 Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.
15 Naatu misir in nati’imaim tafaram matuwan orot ta biyan tit, naatu nati orot bai iyafar in for baibituw ana efanamaim tit ma for ituw. Orot natun kasikasiyin for hai dam ana efanamaim|alt="prodigal son in pig pen" src="cn01759B.tif" size="col" loc="Luk 15.15" copy="©1978 David C. Cook Publishing Co." ref="15.15"
16 Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
16 Aa morob kok kwanekwan for hai bay hi’aa turih taa, baise men yait ta abisa itin eaanimih.
17 Men han gik i sig selv og sagde; hvormange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.
17 “Veya ta ma binotanot ana notamaim nuhin taseb eo, ‘Tamai ana bowayah moumurih na’in i aurih bay karam hi’aa hitom yah iw tema’am, baise ayu iti’imaim aa amomorob.
18 Jeg vil staae op, og gaae til min Fader, og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen, og for dig,
18 Gewasin ayu boro ana misir anan tamai biyan anatit ana tur ana’owen anao. Tamai ayu i bowabow kakafin maiyow asinaf God matanamaim, naatu o auman matamaim.
19 og er ikke længer værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.
19 Isan imih ayu i men karam boro o natumih inabuwu maiye, baise a bowayah sabuw ibaiyanih isa tebowabow na’atube ayu isou inasinaf.’
20 Og han stod op, og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
20 Iti na’atube eo, basit misir tamah isan matabir maiye remor na bar ariyan titit auman, tamah bat nuwanuw natun nan itin, dogoron wanawanan yababan awan karatan, nunuw in natun bai rouh mamay. Regah natun mamatabir ana merar yi ebaib|alt="father meeting returning son" src="CN01761B.TIF" size="col" loc="Luk 15.20" copy="©1978 David C. Cook Publishing Co." ref="15.20-21"
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
21 Baise kek eo, ‘Tamai ayu i bowabow kakafin maiyow God isan asinaf kakaf na’atube o isa asinaf kakaf, isan imih ayu i men karam o natumih inabuwu.’
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
22 Baise regah ana bowayah iuwih eo, ‘Saise kwan faifuw boubun gewasin kwabai natu kwai’us, uman ring kwaiyoun naatu a baibiyon boubun kwabai kwana an kwaiyoun.
23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
23 Naatu for biyan kabinitut kwarab kwaitab tana’aan taniyasisir.
24 Thi denne min Søn var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden. Og de begyndte at være lystige.
24 Anayabin ayu natu i morob na’atube ma’am, boun i yawas maiye, naatu kasiy na’atube ma’am boun i tatita’ur maiye.’ Naatu douduf hitaiy re.
25 Men hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom, og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.
25 Baise nati ana veya’amaim regah natun ain ma sheep kakaifen matabir na bar biyubin auman hiyasisir hibenaben douduf nidun nowar.
26 Og han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?
26 Naatu bowayah orot ta eaf na ibatiy, ‘Abisa emamatar?’
27 Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
27 Orot eo, ‘O tai matabir maiye na bar tit, imih tamat for biyan kabinitut rab abiyasisir, anayabin gewasinamaim matabir maiye na bar tamat biyan tit.’
28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.
28 Basit orot ain yan so’ar kwanekwan, men kok boro bar wanawanan tarun. Naatu tamah tit natun ain eobaibinub runamih iu.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig, og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
29 Baise orot ain eo, ‘Tamai kwamur manin maiyow akirwairafih na’atube isa abow men kafa’imo fana asair. Naatu au yasisir isan abisa itu? En anababatun! Men kafa’imo goat ta itu au ofonah bairi ai yasisiramih. Aiyab!
30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
30 Baise o natu kabay etei baibin baiwa’an kwanekwaneyah biyahimaim isaroun kwanikwaniy sawar, naatu matabir na bar titit, o isan for biyan kabinitut irab kwabiyasisir.’
31 Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
31 Regah natun ain iya’afut eo, ‘Natu o i airit mar etei iti’imaim tama’am, naatu ayu au sawar tutufin etei iti baremaim tema’am i o nowa, men yait ta nowanamih.
32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden.
32 Baise tanaben taniyasisir, anayabin tai morobobe yumatan taboyauw tama’am boun yawas maiye, naatu kasiyobe ma’am boun tatita’ur maiye.’”
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 15, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.