Lucas 15
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs ARIB
ARIB Almeida Revisada Imprensa Bíblica
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham, for at høre ham.
1 Ora, chegavam-se a ele todos os publicanos e pecadores para o ouvir.
2 Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: denne annammer Syndere, og æder med dem.
2 E os fariseus e os escribas murmuravam, dizendo: Este recebe pecadores, e come com eles.
3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde:
3 Então ele lhes propôs esta parábola:
4 hvilket Menneske af Eder, som haver hundrede Faar, og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørken, og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det?
4 Qual de vós é o homem que, possuindo cem ovelhas, e perdendo uma delas, não deixa as noventa e nove no deserto, e não vai após a perdida até que a encontre?
5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
5 E achando-a, põe-na sobre os ombros, cheio de júbilo;
6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Venner og Naboer, og siger til dem: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt.
6 e chegando a casa, reúne os amigos e vizinhos e lhes diz: Alegrai-vos comigo, porque achei a minha ovelha que se havia perdido.
7 Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
7 Digo-vos que assim haverá maior alegria no céu por um pecador que se arrepende, do que por noventa e nove justos que não necessitam de arrependimento.
8 Eller hvilken Kvinde, som haver ti Penninge, om hun taber een Penning, tænder ikke et Lys og feier Huset, og søger med Flid, indtil hun finder den?
8 Ou qual é a mulher que, tendo dez dracmas e perdendo uma dracma, não acende a candeia, e não varre a casa, buscando com diligência até encontrá-la?
9 Og naar hun haver fundet den, sammenkalder hun Veninder og Naboersker og siger: glæder Eder med mig; thi jeg haver fundet den Penning, som jeg tabte.
9 E achando-a, reúne as amigas e vizinhas, dizendo: Alegrai-vos comigo, porque achei a dracma que eu havia perdido.
10 Saaledes, siger jeg Eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
10 Assim, digo-vos, há alegria na presença dos anjos de Deus por um só pecador que se arrepende.
11 Men han sagde: en Mand havde to Sønner.
11 Disse-lhe mais: Certo homem tinha dois filhos.
12 Og den Yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset mellem dem.
12 O mais moço deles disse ao pai: Pai, dá-me a parte dos bens que me toca. Repartiu-lhes, pois, os seus haveres.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit, og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levned.
13 Poucos dias depois, o filho mais moço ajuntando tudo, partiu para um país distante, e ali desperdiçou os seus bens, vivendo dissolutamente.
14 Men der han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar Hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
14 E, havendo ele dissipado tudo, houve naquela terra uma grande fome, e começou a passar necessidades.
15 Og han gik hen og holdt sig til een af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham paa sine Agre og vogte Sviin.
15 Então foi encontrar-se a um dos cidadãos daquele país, o qual o mandou para os seus campos a apascentar porcos.
16 Og han begjerede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade; og Ingen gav ham Noget.
16 E desejava encher o estômago com as alfarrobas que os porcos comiam; e ninguém lhe dava nada.
17 Men han gik i sig selv og sagde; hvormange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød? men jeg omkommer af Hunger.
17 Caindo, porém, em si, disse: Quantos empregados de meu pai têm abundância de pão, e eu aqui pereço de fome!
18 Jeg vil staae op, og gaae til min Fader, og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen, og for dig,
18 Levantar-me-ei, irei ter com meu pai e dir-lhe-ei: Pai, pequei contra o céu e diante de ti;
19 og er ikke længer værd at kaldes din Søn, gjør mig som een af dine Daglønnere.
19 já não sou digno de ser chamado teu filho; trata-me como um dos teus empregados.
20 Og han stod op, og kom til sin Fader. Men der han endnu var langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
20 Levantou-se, pois, e foi para seu pai. Estando ele ainda longe, seu pai o viu, encheu-se de compaixão e, correndo, lançou-se-lhe ao pescoço e o beijou.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn.
21 Disse-lhe o filho: Pai, pequei conta o céu e diante de ti; já não sou digno de ser chamado teu filho.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: bærer frem det bedste Klædebon, ifører ham det og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne;
22 Mas o pai disse aos seus servos: Trazei depressa a melhor roupa, e vesti-lha, e ponde-lhe um anel no dedo e alparcas nos pés;
23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.
23 trazei também o bezerro, cevado e matai-o; comamos, e regozijemo-nos,
24 Thi denne min Søn var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden. Og de begyndte at være lystige.
24 porque este meu filho estava morto, e reviveu; tinha-se perdido, e foi achado. E começaram a regozijar-se.
25 Men hans Ældste Søn var paa Marken, og da han kom, og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands.
25 Ora, o seu filho mais velho estava no campo; e quando voltava, ao aproximar-se de casa, ouviu a música e as danças;
26 Og han kaldte een af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var?
26 e chegando um dos servos, perguntou-lhe que era aquilo.
27 Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen.
27 Respondeu-lhe este: Chegou teu irmão; e teu pai matou o bezerro cevado, porque o recebeu são e salvo.
28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.
28 Mas ele se indignou e não queria entrar. Saiu então o pai e instava com ele.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig, og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
29 Ele, porém, respondeu ao pai: Eis que há tantos anos te sirvo, e nunca transgredi um mandamento teu; contudo nunca me deste um cabrito para eu me regozijar com meus amigos;
30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
30 vindo, porém, este teu filho, que desperdiçou os teus bens com as meretrizes, mataste-lhe o bezerro cevado.
31 Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
31 Replicou-lhe o pai: Filho, tu sempre estás comigo, e tudo o que é meu é teu;
32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død, og er bleven levende igjen, og var fortabt, og er funden.
32 era justo, porém, regozijarmo-nos e alegramo-nos, porque este teu irmão estava morto, e reviveu; tinha-se perdido, e foi achado.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 15, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.