Tiago 2
Al Kuruŋyen Mere Igiŋ (DAH) vs NVT
1 Be, kadne yago, deŋbe Doyaŋ Al Kuruŋniniŋ Yesu Kristu al turŋuŋ yaŋ wor po goke dufaytiŋ saŋiŋ irde haŋ. Niŋgeb al kura po igiŋ igiŋ yirde, kurabe buluŋ buluŋ ma yirde hinayiŋ.
1 Meus irmãos, como podem afirmar que têm fé em nosso glorioso Senhor Jesus Cristo se mostram favorecimento a algumas pessoas?
2 Be, al irawa kura dende gabu gasuŋde gor wayiryeŋ. Kurabe horam yaŋ al, uliŋ umŋa igiŋ damum hende wor po goyen yerde wayyeŋ. Irke goya goyen po al siksukŋeŋ kura det erek erekkeŋ tikiŋ miŋyaŋ buluŋ goyen yerde gor wayyeŋ.
2 Se, por exemplo, alguém chegar a uma de suas reuniões vestido com roupas elegantes e usando joias caras, e também entrar um pobre com roupas sujas,
3 Irkeb deŋbe al umŋa igiŋ igiŋ teŋ wayyeŋ al goke po nurde gargar irde, “Gebe waŋ gasuŋ igiŋde gar kepera,” innayiŋ. Gega al siksukŋeŋ gobe, “Gebe al deŋgem moŋ geb, irar ira huwara. Ey, moŋge waŋ gasuŋ malire kahaŋne miŋde gar kepera,” innayiŋ.
3 e vocês derem atenção ao que está bem vestido, dizendo-lhe: “Sente-se aqui neste lugar especial”, mas disserem ao pobre: “Fique em pé ali ou sente-se aqui no chão”,
4 Deŋ beleŋ gwaha tinayiŋbe bitiŋ bana dufay buluŋ miŋyaŋ geb, gogo mata gwahade tihit yeŋ bebak tinayiŋ. Irde deŋ Yesuyen alya bereya bana bipti kuruŋ forok irhet yeŋ nurnayiŋ.
4 essa discriminação não mostrará que agem como juízes guiados por motivos perversos?
5 Kadne yago, deŋ ge amaŋeŋ nurde hime. Niŋgeb merene ga nurnaŋ. Al siksukŋeŋbe megen niŋ marte diliŋdebe al mali deŋem moŋ yeŋ yeneŋ haŋyen. Gega Al Kuruŋbe al gwahade gore yeŋ ge dufaymiŋ tareŋ irkeb Al Kuruŋ diliŋde al deŋem yaŋ henayiŋ yeŋ basiŋa yiryiŋ. Irkeb yeŋ ge amaŋeŋ nurde haŋ mar goyen kame alya bereyamiŋ doyaŋ yirde hi bana goŋ hinayiŋ yeŋ biŋa tiyyiŋ goyen tenayiŋ.
5 Ouçam, meus amados irmãos: não foi Deus que escolheu os pobres deste mundo para serem ricos na fé? Não são eles os herdeiros do reino prometido àqueles que o amam?
6 Gega deŋbe al siksukŋeŋ goyen palap ma po yirde haŋ. Goyenbe ganuŋ mar beleŋ buluŋ buluŋ dirde kanduk duneŋ haŋyen? Samuŋ miŋyaŋ mar beleŋbe gogo ma merem yaŋ dirde merere dukuŋ haŋ?
6 Mas vocês desprezam os pobres! Não são os ricos que oprimem vocês e os arrastam aos tribunais?
7 Go mar goreb deŋ beleŋ Kuruŋniniŋ yeŋ igiŋ wor po nurde haŋ al Yesu goyen mere buluŋ mat irde haŋyen geb.
7 Não são eles que difamam aquele cujo nome honroso vocês carregam?
8 Be, Al Kuruŋyen asaŋde saba kuruŋ kura, “Gigeŋ ge amaŋeŋ nurde ha gwahade goyen po, al hoyaŋ niŋ wor amaŋeŋ nurde hayiŋ,” yeŋ katiŋ hi. Niŋgeb yitiŋ gwahade po gama irde haŋ kenem igiŋ teŋ haŋ yeŋ nurd duneŋ.
8 Sem dúvida vocês fazem bem quando obedecem à lei do reino conforme dizem as Escrituras: “Ame seu próximo como a si mesmo”.
9 Goyenbe al kura po igiŋ igiŋ irdeb kurabe keneŋ wasak teŋ haŋ kenem deŋbe Al Kuruŋyen saba pel irde haŋ geb, mata buluŋ mar yeŋ nurd dunyeŋ.
9 Mas, se mostram favorecimento a algumas pessoas, cometem pecado e são culpados de transgredir a lei.
10 Fudinde, al kura Al Kuruŋyen saba tumŋaŋ nurde keŋkela gama yirde hiyeŋ gega, uŋkureŋ muŋ kura soŋ hiyyeŋ gobe sabamiŋ goyen tumŋaŋ soŋ hihi yeŋ kinyeŋ geb gago dineŋ hime.
10 Pois quem obedece a todas as leis, exceto uma, torna-se culpado de desobedecer a todas as outras.
11 Niŋgeb Al Kuruŋ beleŋ, “Al berem yaŋbe bere hoyaŋya ma duwan teŋ hinayiŋ,” yiriŋ goya, “Al ma gasa yirke kamnayiŋ,” yiriŋ goyen uŋkureŋ kura soŋ henayiŋbe Al Kuruŋ beleŋ sabamiŋ kuruŋ goyen soŋ hahaŋ yeŋ dinyeŋ. Niŋgeb al berem yaŋ kura gore bere hoyaŋ kura ma duwan iryeŋ gega, al hoyaŋ kura bida iryeŋbe sabamiŋ kuruŋ goyen soŋ hiyyeŋ.
11 Pois aquele que disse: “Não cometa adultério”, também disse: “Não mate”. Logo, mesmo que não cometam adultério, se matarem alguém, transgredirão a lei.
12 Niŋgeb al hoyaŋ niŋ amaŋeŋ nurde hinayiŋ yitiŋ Al Kuruŋyen saba kuruŋ goyen po gama irde mere teŋ mata teŋ hinayiŋ. Gwaha teŋ hinayiŋbe mata buluŋ bana ma hinayiŋ. Munaŋ gwaha ma teŋ hinayiŋbe sabamiŋ kuruŋ gore po Al Kuruŋ beleŋ diliŋde merem yaŋ diryeŋ.
12 Portanto, em tudo que disserem e fizerem, lembrem-se de que serão julgados pela lei que os liberta.
13 Goyenpoga al kura al hoyaŋ buniŋeŋ ma yirde hiyeŋ gobe kame Al Kuruŋ diliŋ mar huwarkeb yeŋ wor buniŋeŋ ma iryeŋ. Munaŋ al kura al hoyaŋ buniŋeŋ yirde hiyeŋ gobe Al Kuruŋ wor buniŋeŋ iryeŋ geb, merem yaŋ yird yird nalu funaŋde yeŋ diliŋ mar huward huward niŋ kafura ma hiyyeŋ.
13 Não haverá misericórdia para quem não tiver demonstrado misericórdia. Mas, se forem misericordiosos, haverá misericórdia quando forem julgados.
14 Be, kadne yago, al kurabe yiŋgeŋ ge yeŋbe, “Nebe Yesu niŋ dufayne saŋiŋ irde hime,” yeŋ hiyeŋ gega, matamiŋbe hoyaŋ po kuŋ hiyeŋbe mere gwaha tiyyeŋ gore epte ma igiŋ iryeŋ. Niŋgeb al gore, “Yesu niŋ dufayne tareŋ irde hime,” yeŋ hi goke Al Kuruŋ beleŋ mata buluŋde mat epte ma tumulgaŋ tiyyeŋ.
14 De que adianta, meus irmãos, dizerem que têm fé se não a demonstram por meio de suas ações? Acaso esse tipo de fé pode salvar alguém?
15 Be, kadtiŋ kura bere daw ma al diriŋ daw gobe uliŋ umŋa igiŋ mat teŋ biŋge go kura netek miŋmoŋ wor po hiyeŋ.
15 Se um irmão ou uma irmã necessitar de alimento ou de roupa,
16 Goyenbe deŋ beleŋ keneŋbe, “Al Kuruŋ beleŋ doyaŋ girde hi geb igiŋ kwayiŋ. Meŋe girkeb meŋe diba kura hor irayiŋ. Biŋge nene ep hawayiŋ,” innayiŋ. Goyenpoga det goke amu wor po heŋ hi goyen kura muŋ ma faraŋ urdeb mere uliŋ po gwahade innayiŋbe meretiŋ gobe miŋ miŋmoŋ hiyyeŋ.
16 e vocês disserem: “Até logo e tenha um bom dia; aqueça-se e coma bem”, mas não lhe derem alimento nem roupa, em que isso ajuda?
17 Niŋgeb gwahade goyen po, “Yesu niŋ dufayniniŋ tareŋ irde hite,” yeŋ haŋ gega, matatiŋbe hoyaŋ po kuŋ hi kenem, “Yesu niŋ dufayniniŋ saŋiŋ irde hite,” yeŋ haŋ gobe duldul yeŋ haŋ.
17 Como veem, a fé por si mesma, a menos que produza boas obras, está morta.
18 Goyenbe al kura beleŋ merene fudinde yeŋ ma nurdeb, “Yesu niŋ dufay tareŋ ird irdya gote mata teŋ teŋyabe hoyaŋ hoyaŋ geb,” yeŋ haŋyen. Gega meremiŋ gobe fudinde moŋ. Meremiŋ gokeb ne beleŋ wol heŋbe, “Gebe Yesu niŋ dufayge tareŋ iraŋ gega, mata igiŋ ma teŋ hayiŋbe daha mat dufayge saŋiŋ iraŋ goyen fudinde yeŋ nurtek? Epte moŋ. Munaŋ nebe mata igiŋ teŋ himekeb matane goreb dufayne Yesu niŋ tareŋ irde himyen gobe fudinde yeŋ gikala giryeŋ,” ineŋ.
18 Mas alguém pode argumentar: “Uns têm fé; outros têm obras”. Mostre-me sua fé sem obras e eu, pelas minhas obras, lhe mostrarei minha fé!
19 Gebe Al Kuruŋbe uŋkureŋ po hi yeŋ nurde ha. Gobe igiŋ. Goyenbe uŋgura wor gwahade po yeŋ nurdeb yeŋ ge kafura heŋ barbar yeŋ haŋ. Niŋgeb Al Kuruŋbe uŋkureŋ po hi yeŋ nurde ha gega, mata igiŋ ma teŋ hayiŋ gobe miŋ miŋmoŋ.
19 Você diz crer que há um único Deus. Muito bem! Até os demônios creem nisso e tremem de medo.
20 Deŋbe da kukuwa wor po? “Yesu niŋ dufayniniŋ tareŋ irde hite,” yeŋ haŋ gega, matatiŋbe igiŋ moŋ kenem, meretiŋ gobe miŋ miŋmoŋ goyen daha mat dikala dirmeke gab keŋkela bebak tinayiŋ?
20 Quanta insensatez! Vocês não entendem que a fé sem as obras é inútil?
21 Be, asininiŋ Abrahambe Al Kuruŋyen mere po nurdeb urmiŋ Aisak goyen Al Kuruŋ galak ire yeŋ tukuŋ hora beleŋ po alta irdeb go hende kerde kumga teŋ Al Kuruŋ doloŋ ireŋ tiyyiŋ. Irkeb Al Kuruŋ beleŋ go keneŋbe al huwak inyiŋ.
21 Não lembram que nosso antepassado Abraão foi declarado justo por suas ações quando ofereceu seu filho Isaque sobre o altar?
22 Abraham mata tiyyiŋ goreb keŋkela dikala dirde hi. Dufayya matayabe hoyaŋ hoyaŋ moŋ, tuŋande wor po. Yeŋbe Al Kuruŋ niŋ dufaymiŋ saŋiŋ iryiŋ geb, meremiŋ po gama irde mata tiyyiŋ gogo. Niŋgeb matamiŋ goreb dufaymiŋbe fudinde wor po ep hitiŋ goyen kawan iryiŋ.
22 Como veem, sua fé e suas ações atuaram juntas e, assim, as ações tornaram a fé completa.
23 Irdeb matamiŋ goreb Al Kuruŋyen asaŋde, “Abrahambe Al Kuruŋ niŋ dufaymiŋ tareŋ irkeb Al Kuruŋ beleŋ al huwak kinyiŋ,” yitiŋ gote miŋ goyen kawan forok iryiŋ. Abrahambe gwaha tiyyiŋ geb, Al Kuruŋ beleŋ kadne yeŋ nurd uneŋ hinhin.
23 E aconteceu exatamente como as Escrituras dizem: “Abraão creu em Deus, e assim foi considerado justo”. Ele até foi chamado amigo de Deus!
24 Niŋgeb Al Kuruŋ diliŋde huwak heŋ heŋ beleŋ gobe yeŋ ge dufay tareŋ ird ird po moŋ. Matatiŋde manaŋ meremiŋ gama irnayiŋbe yeŋ beleŋ al huwak yeŋ dinyeŋ.
24 Vejam que somos declarados justos pelo que fazemos, e não apenas pela fé.
25 Gwahade goyen po, belen niŋ leplep bere deŋembe Rahap goyen Yeriko taunde hinhin wor Al Kuruŋ diliŋde mata igiŋ tikeb Al Kuruŋ beleŋ bere huwak inyiŋ. Bere gobe Israel al irawa kura Yosuwa beleŋ, “Yeriko taunde balmiŋ kuŋ naŋa tulyaŋ kuŋbe waŋ momoŋ niryi,” yinke kukeb gor niŋ mar beleŋ gasa yirnak yeŋ bere gore yamiŋde yukuŋbe balmiŋde beleŋ hoyaŋ mat yad yerke mulgaŋ heŋ kwaryum.
25 Raabe, a prostituta, é outro exemplo. Ela foi declarada justa por causa de suas ações quando escondeu os mensageiros e os fez sair em segurança por um caminho diferente.
26 Niŋgeb al kamtiŋ hakwambe toneŋ miŋmoŋ gwahade goyen po, al kura beleŋ, “Al Kuruŋ niŋ dufayniniŋ saŋiŋ irde hite,” yeŋ hinayiŋ gega, matamiŋ hoyaŋ kukeb, meremiŋ gobe miŋ miŋmoŋ hiyyeŋ.
26 Assim como o corpo sem fôlego está morto, também a fé sem obras está morta.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Tiago 2, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.