Lucas 22
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs ARC
ARC Almeida Revista e Corrigida 2009
1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
1 Estava, pois, perto a Festa dos Pães Asmos, chamada de Páscoa.
2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
2 E os principais dos sacerdotes e os escribas andavam procurando como o matariam, porque temiam o povo.
3 Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.
3 Entrou, porém, Satanás em Judas, que tinha por sobrenome Iscariotes, o qual era do número dos doze.
4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
4 E foi e falou com os principais dos sacerdotes e com os capitães de como lho entregaria,
5 Og de bleve glade, og lovede at give ham Penge.
5 os quais se alegraram e convieram em lhe dar dinheiro.
6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
6 E ele concordou e buscava oportunidade para lho entregar sem alvoroço.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
7 Chegou, porém, o dia da Festa dos Pães Asmos, em que importava sacrificar a Páscoa.
8 Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.
8 E mandou a Pedro e a João, dizendo: Ide, preparai-nos a Páscoa, para que
9 Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?
9 E eles lhe perguntaram: Onde queres que a preparemos?
10 Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,
10 E ele lhes disse: Eis que, quando entrardes na cidade, encontrareis um homem levando um cântaro de água; segui-o até à casa em que ele entrar.
11 og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
11 E direis ao pai de família da casa: O mestre te diz: Onde está o aposento em que hei de comer a Páscoa com os meus discípulos?
12 Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.
12 Então, ele vos mostrará um grande cenáculo mobilado; aí fazei os preparativos.
13 Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
13 E, indo eles, acharam como lhes havia sido dito; e prepararam a Páscoa.
14 Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.
14 E, chegada a hora, pôs-se à mesa, e, com ele, os doze apóstolos.
15 Og han sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg lider.
15 E disse-lhes: Desejei muito comer convosco esta Páscoa, antes que padeça,
16 Thi jeg siger Eder, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.
16 porque vos digo que não a comerei mais até que ela se cumpra no Reino de Deus.
17 Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.
17 E, tomando o cálice e havendo dado graças, disse: Tomai-o e reparti-
18 Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.
18 porque vos digo que já não beberei do fruto da vide, até que venha o Reino de Deus.
19 Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.
19 E, tomando o pão e havendo dado graças, partiu- o e deu-lho, dizendo: Isto é o meu corpo, que por vós é dado; fazei isso em memória de mim.
20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.
20 Semelhantemente, tomou o cálice, depois da ceia, dizendo: Este cálice é o Novo Testamento no meu sangue, que é derramado por vós.
21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
21 Mas eis que a mão do que me trai
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!
22 E, na verdade, o Filho do Homem vai segundo o que está determinado; mas ai daquele homem por quem é traído!
23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?
23 E começaram a perguntar entre si qual deles seria o que havia de fazer isso.
24 Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?
24 E houve também entre eles contenda sobre qual deles parecia ser o maior.
25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.
25 E ele lhes disse: Os reis dos gentios dominam sobre eles, e os que têm autoridade sobre eles são chamados benfeitores.
26 I derimod ikke saaledes; men den Største iblandt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
26 Mas não seja como o menor; e quem governa, como quem serve.
27 Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener.
27 Pois qual é maior: quem está porém, entre vós, sou como aquele que serve.
28 Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
28 E vós sois os que tendes permanecido comigo nas minhas tentações.
29 Og jeg beskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,
29 E eu vos destino o Reino, como meu Pai mo destinou,
30 at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
30 para que comais e bebais à minha mesa no meu Reino e vos assenteis sobre tronos, julgando as doze tribos de Israel.
31 Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.
31 Disse também o Senhor: Simão, Simão, eis que Satanás vos pediu para vos cirandar como trigo.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
32 Mas eu roguei por ti, para que a tua fé não desfaleça; e tu, quando te converteres, confirma teus irmãos.
33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.
33 E ele lhe disse: Senhor, estou pronto a ir contigo até à prisão e à morte.
34 Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange haver negtet, at du kjender mig.
34 Mas ele disse: Digo-te, Pedro, que não cantará hoje o galo antes que três vezes negues que me conheces.
35 Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.
35 E disse-lhes: Quando vos mandei sem bolsa, alforje ou sandálias, faltou-vos, porventura, alguma coisa? Eles responderam: Nada.
36 Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke haver Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.
36 Disse-lhes, pois: Mas, agora, aquele que tiver bolsa, tome-
37 Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, haver Ende.
37 porquanto vos digo que importa que em mim se cumpra aquilo que está escrito: E com os malfeitores foi contado. Porque o que
38 Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.
38 E eles disseram: Senhor, eis aqui duas espadas. E ele lhes disse: Basta.
39 Og han gik ud, og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.
39 E, saindo, foi, como costumava, para o monte das Oliveiras; e também os seus discípulos o seguiram.
40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
40 E, quando chegou àquele lugar, disse-lhes: Orai, para que não entreis em tentação.
41 Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
41 E apartou-se deles cerca de um tiro de pedra; e, pondo-se de joelhos, orava,
42 Fader, vilde du tage denne Kalk, fra mig! dog skee ikke min Villie, men din!
42 dizendo: Pai, se queres, passa de mim este cálice; todavia, não se faça a minha vontade, mas a tua.
43 Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.
43 E apareceu-lhe um anjo do céu, que o confortava.
44 Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.
44 E, posto em agonia, orava mais intensamente. E o seu suor tornou-se em grandes gotas de sangue que corriam até ao chão.
45 Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
45 E, levantando-se da oração, foi ter com os seus discípulos e achou-os dormindo de tristeza.
46 Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
46 E disse-lhes: Por que estais dormindo? Levantai-vos, e orai para que não entreis em tentação.
47 Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
47 E, estando ele ainda a falar, surgiu uma multidão; e um dos doze, que se chamava Judas, ia adiante dela e chegou-se a Jesus para o beijar.
48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
48 E Jesus lhe disse: Judas, com um beijo trais o Filho do Homem?
49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
49 E, vendo os que estavam com ele o que ia suceder, disseram-lhe: Senhor, feriremos à espada?
50 Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener, og afhuggede hans høire Øre.
50 E um deles feriu o servo do sumo sacerdote e cortou-lhe a orelha direita.
51 Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saa vidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
51 E, respondendo Jesus, disse: Deixai-os; basta. E, tocando-lhe a orelha, o curou.
52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.
52 E disse Jesus aos principais dos sacerdotes, e capitães do templo, e anciãos que tinham ido contra ele: Saístes com espadas e porretes, como para deter um salteador?
53 Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.
53 Tenho estado todos os dias convosco no templo e não estendestes as mãos contra mim, mas esta é a vossa hora e o poder das trevas.
54 Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langtfra efter.
54 Então, prendendo-o, o levaram e o meteram em casa do sumo sacerdote. E Pedro seguia-o de longe.
55 Men de tændte en Ild midt i Palladset, og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.
55 E, havendo-se acendido fogo no meio do pátio, estando todos sentados, assentou-se Pedro entre eles.
56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.
56 E como certa criada, vendo-o estar assentado ao fogo, pusesse os olhos nele, disse: Este também estava com ele.
57 Men han fornegtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.
57 Porém ele negou-o, dizendo: Mulher, não o conheço.
58 Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.
58 E, um pouco depois, vendo-o outro, disse: Tu és também deles. Mas Pedro disse: Homem, não sou.
59 Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
59 E, passada quase uma hora, um outro afirmava, dizendo: Também este verdadeiramente estava com ele, pois também é galileu.
60 Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
60 E Pedro disse: Homem, não sei o que dizes. E logo, estando ele ainda a falar, cantou o galo.
61 Og Herren vendte sig, og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
61 E, virando-se o Senhor, olhou para Pedro, e Pedro lembrou-se da palavra do Senhor, como lhe tinha dito: Antes que o galo cante hoje, me negarás três vezes.
62 Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.
62 E, saindo Pedro para fora, chorou amargamente.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.
63 E os homens que detinham Jesus zombavam dele, ferindo-o.
64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?
64 E, vendando-lhe os olhos, feriam-no no rosto e perguntavam-lhe, dizendo: Profetiza-nos: quem é que te feriu?
65 Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.
65 E outras muitas coisas diziam contra ele, blasfemando.
66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad,
66 E logo que foi dia, ajuntaram-se os anciãos do povo, e os principais dos sacerdotes, e os escribas, e o conduziram ao seu concílio,
67 og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.
67 e lhe perguntaram: Se tu és o Cristo, dize-nos. Ele replicou: Se vo-lo disser, não o crereis;
68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke, eller lade mig løs.
68 e também, se vos perguntar, não me respondereis, nem me soltareis.
69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.
69 Desde agora, o Filho do Homem se assentará à direita do poder de Deus.
70 Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
70 E disseram todos: Logo, és tu o Filho de Deus? E ele lhes disse: Vós dizeis que eu sou.
71 Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.
71 Então, disseram: De que mais testemunho necessitamos? Pois nós mesmos o ouvimos da sua boca.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Lucas 22, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.