Hebreus 1

Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs MNT

MNT Minaifia NT

¹ Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dag talet til os ved Sønnen;

¹ Marasika, God i mar maumurih maiyow naatu ef tata’ane dinab oro’orot wanawanahimaim ata a’agir hitenya’ih.

² hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden;

² Baise boun iti yomanin it ata veya’amaim, God ana tur etei i Natun sawar etei bai’ukwarin isan rurubin i wanawananamaim na tit eo tanonowar. Naatu i Natun wanawananamaim mar tafaram wanawanan sawar etei God imataren.

³ hvilken, efterdi han er hans Herligheds Glands og hans Væsens udtrykte Billede, og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, saa gjorde han ved sig selv vore Synders Renselse, og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

³ Natun biyanamaim marakaw ekukusisiar ana itinin i anababatun God ana fair bonamanamarin tutufin etei ebi’obaiyit. I awan fora’abinamaim, tafaram wanawanan sawar eo himamatar boun hi’in tenan. Naatu sabuw hai bowabow kakafih notawiyen isan bow bisawar ufunamaim, maramaim God ana asukwafune mare, sawar tutufin etei tafahimaim.

⁴ og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem.

⁴ Imih Natun i tounamatar etei natabirih, na’atube wabin auman God bitin i tounamatar etei wabih natabir.

⁵ Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag? og atter: jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?

⁵ — ausente —

⁶ Og atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, siger han: og alle Guds Engle skulle tilbede ham.

⁶ — ausente —

⁷ Om Englene hedder det: han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.

⁷ Naatu tounamatar isah God iti na’atube eo,

⁸ Men til Sønnen: din Throne, o Gud! staaer i al Evighed, Retviishedens Spiir er dit Riges Spiir.

⁸ Baise God Natun isan eo,

⁹ Du elskede Retfærdighed og hadede Uret, derfor haver Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.

⁹ — ausente —

¹⁰ Og: du, Herre, grundfæstede Jorden af Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.

¹⁰ “Regah O i aneika kamar isinaf matar,

¹¹ De skulle forgaae, men du bliver ved; de skulle tilhobe ældes som et Klædebon,

¹¹ — ausente —

¹² ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den Samme, og dine Aar skulle ikke aflade.

¹² — ausente —

¹³ Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?

¹³ Naatu God men kafa’imo ana tounamatar ta isan eo,

¹⁴ ere de ikke alle Tjenende Aander, udsendte til Hjælp for dem, som skulle arve Salighed?

¹⁴ Imih tounamatar i abistan? Tounamatar i wagabur God isan tebowabow naatu God iyafarih ten sabuw iyab God yawas ebit i tibibaisih.

Ler em outra tradução

Comparar com outra

Estude este capítulo no WhatsApp

Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Hebreus 1, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.

💬 Explicar Hebreus 1 no WhatsApp Sobre a Bíblia com IA →