Atos 5
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs AAI
AAI TUR GEWASIN O BAIBASIT BOUBUN
1 Men en Mand ved Navn Ananias, med Saphira hans Hustru, solgte en Eiendom,
1 Orot wabin Ananias aawan Sapphira hairi auman hai sawar turin hiya’aitit sabuw hitubun.
2 og forbeholdt sig selv noget at Værdien med sin Hustrus Vidende, og bragte en Deel deraf frem og lagde den for Apostlernes Fødder.
2 Naatu kabay turin i botan, aawan i so’ob, naatu i ana baibasit auman iwa’an, turinawat bai in tur abarayah nahimaim ihouw ra’iy.
3 Men Peter sagde: Ananias! hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig Aand, og forbeholde dig noget af Agerens Værdi?
3 Peter Ananias isan eo, “Aisim Satan not kakafin dogor wanawanan yaru’uy Anun Kakafiyin matanamaim ifuwen, a me hitutubun kabay turin o isa ibotan?
4 Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi haver du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud.
4 Inaso’ob iti me i o nowa, baise o a baibasitamaim sabuw hitubun, naatu sabuw hitutubun ufunamaim iti kabay i o nowa. Aisim iti na’atube isinaf? O men orot ifuw, baise God ifuw.”
5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.
5 Ananias tur iti nonowar ana maramaim an uy re morob, sabuw etei’imak tur iti hinonowar hai hibir ra’at.
6 Men de unge Karle stode op og besørgede Liget, og bare ham ud og begrove ham.
6 Oro’orot boubuh hina hirun biyan hibai hisum hibai hin rahemaim hiyai.
7 Men det skete ved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind, og vidste ikke, hvad skeet var.
7 Three hours na’atube sasawar ufunamaim aawan babin na tit, i men so’ob Ananias isan abisa mamatar.
8 Men Peter sagde til hende: siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: ja, til den Priis.
8 Peter babin ibatiy, “Ku’o gewas anowar, aaw airi a me hitutubun baiyanaban ana fofonin iti kwabai?” Babin iya’afut eo, “Me hitutubun ana baiyan etei i nati.”
9 Men Peter sagde til hende: hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.
9 Peter babin isan eo, “Aisim aaw airi kwaibasit, Regah Anunin kwarutubun? Oro’orot iyab o aaw hibai hin hiya’iy i nati etawanamaim tebatabat o hina’abar kwananamih.”
10 Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død, og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.
10 Mar ta’imon babin Peter anamaim ra’iy rab morob, oro’orot boubuh hina hirur babin morob inu’in hi’itin hi’abar hin aawan sisibinamaim hiyai.
11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.
11 Sawar iti mamatar ekaleisia sabuw naatu sabuw afa auman iti tur hinonowar hi’oror sa’irih naatu hai hibir ra’at.
12 Men der skete mange Ting og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; og de vare alle samdrægteligen i Solomos Buegang.
12 Tur Abarayah ina’inan naatu baifofofor moumurih maiyow sabuw wanawanahimaim hisisinaf. Naatu baitumatumayah hai rou’ay mar etei i Solomon ana sebosebomaim hiruru’ay.
13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem; dog Folket ophøiede dem.
13 Orot babin ufunane men karam boro hitakofanih, basit baitumatumayah hai gewasih isan sabuw wabih hibobora’ara’ah.
14 Men der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,
14 Naatu orot babin iyab Regah hibitumatum hina hirun kou’ay yayababar yen ra’at.
15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne, og lagde dem paa Senge og Lodbænke, paa det, naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
15 Rou’obow nati’imaim sabuw sawusawuwih hi’abaren hitit ef gagamih yah emo’em afe’eh naatu ir yah hi’i’inuwih, saise Peter tanan ana youn afa tafahimaim tarabon isan.
16 Men selv fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem, og bragte Syge og dem, som vare plagede af urene Aander, hvilke alle bleve helbredte.
16 Sabuw rou’ay gagamin maiyow hiru’ay, naatu bar merar afa Jerusalem sisibinamaim hima’am hai sabuw sawusawuwih naatu afa afiy kakafih hitoun buriburih hima’am hibuwih hinan etei’imak hiyayawasih.
17 Men den Ypperstepræst stod op og alle de, som vare med ham (nemlig Sadducæernes Sect), og de bleve fulde af Nidkjærhed.
17 Firis Gagamin ana ofonah etei naatu Sadducee hai kou’ay bairi hibusuruf tur abarayah isah yah so’ar hibobowen, naatu sinafumaim hiyai.
18 Og de lagde Haand paa Apostlerne og kastede dem i et offentligt Fængsel.
18 Tur Abarayah hibow hifatumih naatu hibuwih hin dibur bar gagaminamaim hiyariyih.
19 Men Herrens Engel oplod Fængslets Dør om Natten, og førte dem ud og sagde:
19 Baise gugumin wanawanan Regah ana tounamatar na etawan etei botawiyen tur abarayah iunawiyih hitit, iuwih eo, Tounamatar tur abarayah dibur barane botaitih|alt="angel frees the apostles from the prison" src="cn01911b.tif" size="col" loc="Act 5.19" copy="©1978 David C. Cook Publishing Co." ref="5.19-20"
20 gaaer hen og træder frem og taler i Templet alle disse Livsens Ord for Folket.
20 “Kwanan Tafaror Bar gagamin wanawanan kwanabat iti yawas boubun ana tur tutufin sabuw etei hai tur kwana’owen.”
21 Men der de havde hørt dette, gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom og de, som vare med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet, at føre dem frem.
21 Mar sibisib auman tur abarayah Tafaror Bar wanawanan was efanamaim hibusuruf sabuw hi’obaibiyih.
22 Men der Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængslet; og de kom tilbage og forkyndte det og sagde:
22 Baise hina dibur baremaim hititit hibouyuwih naatu ma’utenayah hai ukwarih himatabir maiye hina hai tur hio’wen hio,
23 Fængslet fandt vi tillukt med al Omhu, og Vogterne staaende udenfor Dørene; men der vi lode op, fandt vi Ingen inde.
23 “Aki an dibur bar atitit etawan etei i tufatufbonen naatu etawan ma’utenayah auman hibatabat ai’itih, baise etawan abobotawiyen i men yait ta nati bar wanawananamaim atita’urimih.”
24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de andre Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette monne være.
24 Firis ukwarih naatu Tafaror Bar kaifenayan hai ukwarin iti tur hinonowar etei hai kasiy ra’at hio, “Iti orot isah abisa matar?”
25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: see, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket.
25 Rubira’e orot ta na run eo, “Kwananowar oro’orot kwabow dibur kwaya’aya i Tafaror Bar wanawanan sabuw tibi’obaibiyih.”
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne, og førte dem med sig, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
26 Naatu kaifenayan ukwarin ana orot afa bairi hin tur abarayah hibuwih bairi himatabir maiye, men hifair o hikwararihimih, anayabin sabuw agimamaim borabirabih hirouw hibir.
27 Men der de havde ført dem med sig, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
27 Tur Abarayah hibuwih hina hirun Kaniser (Sanhedrin) nahimaim hibat naatu Firis Gagamin ibatiyih eo,
28 bøde vi Eder ikke alvorligen, at I skulde ikke lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med Eder Lærdom, og ville føre dette Menneskes Blod over os.
28 “Aki tur fokarin maiyow ao fafari iti orot wabinamaim sabuw men kwani’obaiyih, naatu baise kwa abai’obaiyen i tit Jerusalem wanawanan sabuw etei tenonowar, naatu kwakok iti orot momorob ana ubar aki bain isan kwayayamatat.”
29 Men Peter og Apostlerne svarede og sagde: man bør adlyde Gud mere end Menneskene.
29 Peter naatu tur abarayah afa bairi hiyafutih hio, “Aki i God fanan anab men orot fanahimih.
30 Vore Fædres Gud opreiste Jesus, hvilken I hængte paa et Træ og ihjelsloge.
30 It ata a’agir hai God Jesu kwa onaf tafanamaim kwa’onaf kwa’asabun momorob i morobone God bora’ah maiye,
31 Denne haver Gud ophøiet til den Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
31 God bora’ah yen uman ana asukwafune ima’an, bonawiyenayan naatu baiyawasayan matar, saise Israel sabuw hai ef nabotawiy dogor baikitabiren naatu notawiyen hinab.
32 Og vi ere hans Vidner til disse Ting, som og den Hellig Aand, hvilken Gud haver givet dem, som ham lyde.
32 Aki i iti sawar hai sifrubonayah, naatu sabuw iyab hibifanabow isan God Anun Kakafiyin bitih auman siftirurubon.”
33 Men der de det hørte, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.
33 Kaniser sabuw iti tur hinonowar ana veya, gagamat yen bufutih hikokok kwanekwan i boro tur abarayah hita’asbunih.
34 Men der opstod i Raadet en Pharisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud,
34 Baise Pharisee orot wabin Gamaliel, ofafar bai’obaiyenayan, sabuw etei iti orot hikakakafiy, kou’ay wanawanan misir iuwih tur abarayah hibuwih hitit ufunamaim mar kafai hibat.
35 og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager Eder vare med disse Mennesker, hvad I gjøre ved dem.
35 Naatu imaibo Kaniser iuwih eo, “Taituwau Israel, abisa iti orot isah kwayayakitifuw mata toniwa’an gewas kwananotabo kwanasinaf.
36 Thi før disse Dage opstod Theudas, som sagde sig selv at være Noget, og et Antal Mænd ved fire hundrede hængte sig ved ham; han blev ihjelslagen, og alle de, som fulgte ham, ere adspredte og blevne til Intet.
36 Kwananot iti boro’omo Theudas tit orot gagamin ta rouw eorereb naatu oro’orot etei 400 na’atube hikofan, Baise hi’a’asabun ana veya ana bai’ufununayah etei hitaragiy nanabin hin, naatu ana kou’ay re rumoromorob sawar.
37 Efter denne opstod Judas den Galilæer, i Skattebeskrivningens Dage, og drog meget Folk efter sig. Han er og omkommen, og alle de, som fulgte ham, bleve adspredte.
37 Nati ufunamaim Judas Galilee orot sabuw hibiyab ana veya tit, sabuw bow kou’ay busuruf, baise i auman hi’asabun naatu ana bai’ufununayah hitaragiy nanabin hin.
38 Og nu siger jeg Eder: holder Eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette værk er af Menneskene, bliver det forstyrret;
38 Isan imih abisa iti boun emamatar isan au’uwi, iti orot kwaihamiyih, naatu kwa’uwih ten, anayabin orot ana notane hinayakitifuw hinasisinaf na’at boro nasawar.
39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader Eder dog ikke befinde som de, der endog ville stride mod Gud.
39 Baise Godane nanan na’at, kwa men karam boro kwana’otanih, kwa boro taiyuw God bairi kwanabiyow kwana’itin.”
40 Da løde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, hvorpaa de lode dem fare.
40 Tur Abarayah hi’afih hirun naatu hirouw. Imaibo tur fokarin maiyow hi’uwih naatu hiofafarih Jesu wabin men hinao rerereb, naatu hi’uwih hai au ubar hin.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige til at forhaanes for hans Navns Skyld.
41 Tur Abarayah Kaniser hihamiyih hitit naatu ereyasisir auman hin, anayabin Jesu wabinamaim hibi’akir i igewasin kwanekwan.
42 Og de lode ikke af hver Dag at lære i Templet og Husene, og at forkynde Jesus Christus.
42 Mar etei Tafaror Baremaim naatu hai baremaim sabuw hibi’obaiyih naatu tur gewasin Jesu Keriso isan sabuw hai tur hi’o’owen.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Atos 5, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.