Atos 4
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs AAI
AAI TUR GEWASIN O BAIBASIT BOUBUN
1 Men der de talede til Folket, kom Præsterne og Templets Høvedsmand og Sadducæerne over dem,
1 Firis afa naatu Tafaror Bar gagamin kaifenayah hai ukwarih, Sadducee bairi hiyen hina Peter, John hairi hibat sabuw hai tur hi’owen biyah hitit.
2 hvilke forstøde paa, at de lærte Folket, og kundgjorde i Jesus Opstandelsen fra de Døde.
2 Ya so’ar yen bufutih, anayabin Peter John hairi sabuw hi’obaiyih hio, “Sabuw karam boro morobone hinamisir maiye, Jesu morobone mimisir maiye na’atube.”
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var allerede Aften.
3 Peter, John hairi hibuwih hifatumih hin dibur bar hiyariyih imaim hi’in, anayabin veya re mar fo.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem tusinde.
4 Baise sabuw iyab nati rou’ay gagamin wanawanan hima binan hinonowar, hitumatum naatu orot nati kou’ay wanawanan hibiyab yena 5,000 bai.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
5 Marto marauman sabuw hai bonawiyenayah, ai’in naatu Ofafar bai’obaiyenayah etei Jerusalemamaim kou’ay hibai.
6 saa og Annas den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
6 Annas Firis Gagamin na nati’imaim, Kaiafas hairi, John, Alexander naatu orot afa iyab Firis Gagamin ana nibur wanawananamaim hima’am auman hina.
7 Og de stillede dem frem og spurgte: af hvad Magt, eller i hvilken Navn have I gjort dette?
7 Peter John hairi hibuwih hina nahimaim hibat naatu hibusuruf hibabatiyih hio, “Kwa mi’itube kwasinaf orot igewasin? Naatu fair menane kwabai iti kwasinaf? O yait wabinamaim kwasinaf?”
8 Da sagde Peter, fyldt af den Hellig Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
8 Imaibo Peter Anun Kakafiyin iwanasum batabat iyafutih eo, “Sabuw bonawiyenayah naatu regaregah ai’in.
9 Efterdi vi i Dag forhøres angaaende den Velgjerning mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han haver erholdt Frelse,
9 Aki kwa’afi orot an kafikafirin biyanamaim sawar gewasin iti matar kwa’i’itin isan naatu mi’itube bigewasin isan kwabibatiyi,
10 da skal det være Eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi Nazaræi Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette staaer denne helbredet her for Eder Øine.
10 i boro iti na’atube atao, kwa naatu sabuw tutufin etei Israel wanawanan kwama’am kwataso’ob, orot boun iti namaim biyan tutufin etei igewasin ebatabat, i Jesu Keriso Nazareth mowan kwabai onaf afe’en kwa’asabun naatu morobone God bora’ah maiye mimisir i wabinamaim iti orot yawas.
11 Han er den Steen, som er agtet for Intet af Eder, I bygningsmænd! hvilken er bleven til en Hovedhjørnesteen.
11 Iti orot isan Bukamaim hikirum hio,
12 Og der er ikke Frelse i nogen Anden; thi der er og ikke noget andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle vorde frelste.
12 Yawas boro men yait ta biyanamaim tanatita’ur, anayabin tafaram tutufin wanawanan men yait ta wabin nati na’atube ema’ama boro imaim niyawasitamih.”
13 Men der de saae Peters og Johannes’ Frimodighed, og havde fornummet, at de vare ulærde Mænd og læg Folk, forundrede de sig, og de kjendte dem, at de havde været med Jesus.
13 Naatu Peter John hairi hibitafofor hi’itin ana veya hi’inanih iti orot i kirumatih, orot maiyow bar ma’anih, naatu hifofofor men kafaita, imaibo hi’inanih hiso’ob iti orot i Jesu bairi hima hireremor.
14 Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.
14 Naatu iban maiye orot hibiyawas i bairi hibatabat hi’i’itin hai tur etei sawar.
15 Men de bøde dem træde ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:
15 Imih hi’uwih Kaniser hai efan hihamiy ufun hitit naatu i taiyuwih hibabatiyih ef hinuwet hio.
16 hvad skulle vi gjøre med disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne det ikke negte.
16 “Abisa boro tanasinaf iti orot isah? Sabuw etei Jerusalem wanawananamaim tama’am hiso’ob iti sawar gagamin ta hisinaf, naatu it boro men karam tanibun wa’irimih.
17 Men at det skal ikke komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn.
17 Baise iti sawar tasasar tit sabuw wanawanah run isan, it boro tana’otanih naatu tanimatnuwih iti orot wabinamaim men sabuw hini’obaiyihimih.”
18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn.
18 Imaibo hi’af maiye hirun naatu hiofafarih Jesu wabinamaim men hinabinan naatu men yait ta hini’obaiy maiye’emih.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: dømmer selv, om det er ret for Gud, at lyde Eder mere end Gud.
19 Baise Peter, John hairi hi’awar foten hio, “Kwa taiyuw kwafufun kwa’itin, God nanamaim kwa fana anabaib i gewasin o God fanan anabaib i gewasin?
20 Thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.
20 Aki taiyuwi abistan a’itin naatu anonowar iti tur boro men anihamiy.”
21 Men de truede dem end mere og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi de lovede alle Gud for det, som var skeet.
21 Obiruwen tur afa hio ufunamaim hibotaitih hin, baikwatutunen ana ef men ta ma’am boro hititih, anayabin sabuw etei’imak abisa mamatar isan God hibobora’ara’ah.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var skeet, var mere end fyrretyve Aar gammel.
22 Naatu orot nati yayawas ana kwamur i 40 tafanamaim.
23 Der de nu var løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræster og de Ældste havde sagt til dem.
23 Hibobotaitih ufunamaim Peter, John hairi hin hai sabuw biyah firis ukwarih naatu regaregah ai’in mi’itube hi’u’uwih etei hai tur hi’owen.
24 Men de, der de hørte det, opløftede samdrægteligen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
24 Iti hinonowar etei’imak auta’imon yoyobanamaim fanah hibora’ah God isan hio, “Regah fair matuwanin, mar, tafaram naatu riy baimatarenayan, naatu wanawanahimaim sawar etei auman ana baimatarenayan.
25 som haver sagt ved Davids din Tjeners Mund: hvorfor fnysede Hedningerne, og Folkene oplagde forfængelige Raad?
25 Anun kakafiyinamaim a’akir orot, aki uwai David awanamaim eore eo,
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christus.
26 Tafaram ana aiwob baiyow isan teyayabuna,
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesus, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus, med Hedningerne og Israels Folk,
27 Turobe Herod, Pontius Pilate hairi Ufun Sabuw naatu Israel sabuw bairi iti bar merar gagaminamaim hibobaita’ay o a Roubininenayan orot wabin Jesu, o a’akir wairafin kakafiyin isan hiyakitifuw.
28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.
28 Iti sabuw i marasika o a kok abisa mataramih a fairamaim iyayakitifuw i nonowatin hisinaf emamatar.
29 Og nu, Herre! see til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
29 Naatu boun Regah, aki teo’obiruwi kunowar, aki o a’akir wairafi kwibaisi fair kwiti, saise ana batkikin a tur anabinan.
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Under kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
30 Uma kuru’atayan o a’akir kakafiyin Jesu wabinamaim yawas kwiyafar etit naatu ina’inanen fokarih, baifofofor, kusinaf.”
31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig Aand, og talede Guds Ord med Frimodighed.
31 Yoyoban hibisawar ufunamaim, efan nati hima’ama’amaim busuruf ibiguw, naatu Anun Kakafiyin iwanih hitafofor hitit hibusuruf God ana tur hibinan.
32 Men de Troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde noget af sit Gods at være hans eget; men alle Ting vare dem tilfælles.
32 Baitumatumayah hai not naatu dogoroh etei na ta’imon matar. Men yait ta ana sawar akisin nowan rouwamih, baise hai sawar etei hifafarambonen.
33 Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
33 Tur Abarayah fair gagamin maiyow iwanih hibat Regah Jesu ana misir maiye hiorerereb, naatu manaw kabeber Godane gagamin maiyow tafahimaim isuwai ra’iy.
34 Der var ei heller nogen Trængende iblandt dem; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,
34 Naatu nati kou’ay wanawananamaim men yait ta sawar isan biyababanamih, anayabin sabuw iyab isah me hima’am naatu bar hima’am i hiyateten hitobon kabay hibow hina,
35 og lagde det for Apostlernes Fødder; men der blev uddeelt til enhver, eftersom han havde behov.
35 tur abarayah nahimaim hiyaraiyen naatu i hibow sabuw hai yababan ana fofoninamaim hifafaramih.
36 Men Joses, som af Apostlerne havde faaet det Tilnavn Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Cypern, solgte en Ager, som han havde og bragte Pengene og lagde dem for Apostlernes Fødder.
36 Iti na’atube mamatar ana veya baitumatumayan orot ta wabin Joseph Levite ana bowabow orot ta, Cyprus imaim tufuw, naatu tur abarayah wabin ta Barnabas hiwab (anayabin Koufair Ana Orot).
37 — ausente —
37 Ana me ya’atait hitubun naatu kabay bai na tur abarayah itih.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar Atos 4, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.