1 Coríntios 11
Danish New Testament from 1819 with original orthography (DANISH1819) vs ARC
ARC Almeida Revista e Corrigida 2009
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!
1 Sede meus imitadores, como também eu, de Cristo.
2 Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og bevare Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet Eder.
2 E louvo-vos, irmãos, porque em tudo vos lembrais de mim e retendes os preceitos como vo-los entreguei.
3 Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
3 Mas quero que saibais que Cristo é a cabeça de todo varão, e o varão, a cabeça da mulher; e Deus, a cabeça de Cristo.
4 Hver Mand, som beder eller propheterer, og haver Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.
4 Todo homem que ora ou profetiza, tendo a cabeça coberta, desonra a sua própria cabeça.
5 Men hver Kvinde, som beder eller propheterer, med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.
5 Mas toda mulher que ora ou profetiza com a cabeça descoberta desonra a sua própria cabeça, porque é como se estivesse rapada.
6 Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade Haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.
6 Portanto, se a mulher não se cobre com véu, tosquie-se também. Mas, se para a mulher é coisa indecente tosquiar-se ou rapar-se, que ponha o véu.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.
7 O varão, pois, não deve cobrir a cabeça, porque é a imagem e glória de Deus, mas a mulher é a glória do varão.
8 Thi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden;
8 Porque o varão não provém da mulher, mas a mulher, do varão.
9 ei heller er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.
9 Porque também o varão não foi criado por causa da mulher, mas a mulher, por causa do varão.
10 Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
10 Portanto, a mulher deve ter sobre a cabeça sinal de poderio, por causa dos anjos.
11 Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.
11 Todavia, nem o varão é sem a mulher, nem a mulher, sem o varão, no Senhor.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.
12 Porque, como a mulher provém do varão, assim também o varão provém da mulher, mas tudo vem de Deus.
13 Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?
13 Julgai entre vós mesmos: é decente que a mulher ore a Deus descoberta?
14 Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
14 Ou não vos ensina a mesma natureza que é desonra para o varão ter cabelo crescido?
15 Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
15 Mas ter a mulher cabelo crescido lhe é honroso, porque o cabelo lhe foi dado em lugar de véu.
16 Men er der Nogen, som haver Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
16 Mas, se alguém quiser ser contencioso, nós não temos tal costume, nem as igrejas de Deus.
17 Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.
17 Nisto, porém, que vou dizer-vos, não vos louvo, porquanto vos ajuntais, não para melhor, senão para pior.
18 For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.
18 Porque, antes de tudo, ouço que, quando vos ajuntais na igreja, há entre vós dissensões; e em parte o creio.
19 Thi der maa og være Partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare.
19 E até importa que haja entre vós heresias, para que os que são sinceros se manifestem entre vós.
20 Naar I da komme sammen, da er dette ikke at æde Herrens Nadvere.
20 De sorte que, quando vos ajuntais num lugar, não é para comer a Ceia do Senhor.
21 Thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overvælder sig.
21 Porque, comendo, cada um toma antecipadamente a sua própria ceia; e assim um tem fome, e outro embriaga-se.
22 Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.
22 Não tendes, porventura, casas para comer e para beber? Ou desprezais a igreja de Deus e envergonhais os que nada têm? Que vos direi? Louvar-vos-ei? Nisso não vos louvo.
23 Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og haver overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,
23 Porque eu recebi do Senhor o que também vos ensinei: que o Senhor Jesus, na noite em que foi traído, tomou o pão;
24 takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!
24 e, tendo dado graças, o partiu e disse: Tomai, comei; isto é o meu corpo que é partido por vós; fazei isto em memória de mim.
25 Desligeste og Kalken, efterat han havde holdet Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!
25 Semelhantemente também, depois de cear, tomou o cálice, dizendo: Este cálice é o Novo Testamento no meu sangue; fazei isto, todas as vezes que beberdes, em memória de mim.
26 Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.
26 Porque, todas as vezes que comerdes este pão e beberdes este cálice, anunciais a morte do Senhor, até que venha.
27 Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.
27 Portanto, qualquer que comer este pão ou beber o cálice do Senhor, indignamente, será culpado do corpo e do sangue do Senhor.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
28 Examine-se, pois, o homem a si mesmo, e assim coma deste pão, e beba deste cálice.
29 Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
29 Porque o que come e bebe indignamente come e bebe para sua própria condenação, não discernindo o corpo do Senhor.
30 Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.
30 Por causa disso, há entre vós muitos fracos e doentes e muitos que dormem.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
31 Porque, se nós nos julgássemos a nós mesmos, não seríamos julgados.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.
32 Mas, quando somos julgados, somos repreendidos pelo Senhor, para não sermos condenados com o mundo.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.
33 Portanto, meus irmãos, quando vos ajuntais para comer, esperai uns pelos outros.
34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
34 Mas, se algum tiver fome, coma em casa, para que vos não ajunteis para condenação. Quanto às demais coisas, ordená-las-ei quando for ter convosco.
Atalhos do teclado
- Capítulo anterior←
- Próximo capítulo→
- Versículo anteriork
- Próximo versículoj
- Limpar seleçãoEsc
- Esta ajuda?
Estude este capítulo no WhatsApp
Peça à IA da Bíblia Fala para explicar 1 Coríntios 11, comparar traduções ou montar um estudo — tudo direto pelo WhatsApp.