1 Ydermere høres der Horeri iblandt Eder, og saadant Horeri, som ikke end nævnes iblandt Hedningerne, at En lever med sin Faders Hustru.
2 Og I ere opblæste, og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra Eder?
3 Jeg for min Deel, skjøndt fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden haver allerede dømt, som om jeg var nærværende, den, som dette haver saaledes bedrevet,
4 i vor Herres Jesu Christi Navn, naar I ere forsamlede, og min Aand hos Eder, med vor Herres Jesu Christus Kraft,
5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Christi Dag.
6 Kun slet er Eders Roes! Vide I ikke, at en liden Suurdeig syrer den hele Deig?
7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus.
8 Derfor lader os holde Høitid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
9 Jeg haver skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere.
10 Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11 Men nu haver jeg skrevet Eder, at I skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen, der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan.
12 Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder:
13 dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!